Danmarks Nationalret er stegt flæsk med persillesovs. En simpel ret at lave, når først man kan. Her får du opskriften på sprødt og smagfuldt flæsk med tyk og lækker persillesovs. Gud bevare Danmark!
4 Personer
Ingredienser
800 g
stegeflæsk i skiver
1 kg
kartofler
Persillesovs
50 g
smør
4 spsk.
hvedemel
dl
sødmælk
1 stk.
stort bundt persille skyllet og finthakket
lidt
salt og sort peber
ANNONCE
Sådan gør du
1
Tænd ovnen på 200 grader, varmluft. Fordel flæskeskiverne på en bageplade med bagepapir. Steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne, og vend dem gerne undervejs. Læg den sprøde flæsk på fedtsugende papir, og drys med groft salt.
2
Skræl kartoflerne, og kom dem i en gryde med vand og salt. Bring vandet i kog. Kog kartoflerne i 10-12 minutter, sluk for blusset, og lad dem trække i vandet i yderligere 5 minutter.
3
Smelt smørret i en gryde, tilsæt mel, og pisk til en ensartet konsistens. Tilsæt mælken lidt ad gangen under konstant piskning. Kog sovsen igennem i ca. 5 minutter, så melsmagen forsvinder. Tilsæt hakket persille, og smag til med salt og peber.
4
Server stegt flæsk med persillesovs og kogte kartofler.