Bliv din egen Michelin kok med denne smukke forret. Snowcrab og kammuslinger i brunet citronsmør lyder i sig selv som en prisvindene ret - og den smager mindst ligeså godt!
4 Personer
Ingredienser
400 g
Snowcrabkløer
400 g
store kammuslinger
3 dl
belugalinse
50 g
smør
1 stk.
citron
1 dl
fritureolie
-
12 blade salvie eller persille
ANNONCE
Sådan gør du
1
Optø krabber og kammuslinger i køleskab.
2
Kog linserne efter henvisning på emballagen.
3
Smelt smørret og lad det brune langsomt i en gryde.
4
Når det er brunet og gyldent, hælder du det i en kop. Lad bundfaldet synke. Hæld nu forsigtigt det klare brune smør over i den renvaskede gryde. Bundfaldet smider du bare ud. Smag smørret til med lidt citronsaft.
5
Kom olie i en helt lille gryde og lad den blive varm.
6
Steg bladene i nogle få sekunder og tag dem op.
7
Læg på køkkenrulle for at afdryppe.
8
Steg kammuslingerne 2 minutter per side i lidt smør.
9
Krabbekløerne er spiseklare og serveres kolde.
10
Spred lidt belugalinser ud på hver tallerken. Resten sætter du i en fin skål på bordet.
11
Kom krabbekløer og kammuslinger på tallerkenen sammen med citronskiver og salvie.