Skumfiduser med saltede peanuts og mørk chokolade
- 12 Personer
Ingredienser
12 stk. | husblas (blade) |
180 g | rørsukker |
2 spsk. | glukosesirup |
- | kornene af 1/2 stang vanilje |
100 g | vand |
200 g | saltet peanut |
4 spsk. | flormelis |
100 g | mørk chokolade (70%), smeltet |
Sådan gør du
-
1Udblød husblassen i rigeligt koldt vand.
-
2Bland sukker, glukose, vaniljekorn og vand i en gryde og bring det i kog. Kog siruppen, til den når en temperatur på 120C (mål med et termometer). Tag herefter gryden af varmen.
-
3Knug husblassen fri for vand og rør den ud i den varme sukkersirup. Rør, til husblassen er helt smeltet.
-
4Hæld siruppen i en røreskål og pisk den et par minutter ved medium hastighed. Skru hastigheden helt op og pisk i 15-20 min., til massen er helt hvid og luftig. Jo længere du pisker, desto fastere skumfiduser.
-
5Rør halvdelen af peanutsene i massen og hak den anden halvdel fint, og vend det med flormelis. Drys halvdelen af peanuts/flormelis på et stykke bagepapir.
-
6Fordel skummet oven på peanuts/flormelis og drys med resten. Lad skummet tørre i 2 timer og skær det så herefter ud i mundrette stykker. Dette gøres nemmest med en kniv smurt med lidt olie.
-
7Dyp eller dekorer med smeltet mørk chokolade.
Tip!
Prøv saltede pistacienødder i stedet for peanuts.