Skumfiduser med lakrids og kokos
- 12 Personer
Ingredienser
12 blade | husblas |
130 g | rørsukker |
50 g | brun farin |
2 spsk. | glukosesirup |
3 tsk. | lakridsgranulat eller lakridspulver, efter smag |
2 tsk. | akaciehonning |
1 knsp. | salt |
100 g | kokosmel eller kokosflager |
4 spsk. | flormelis |
1 dl. | vand |
Sådan gør du
-
1Udblød husblassen i rigeligt koldt vand.
-
2Bland sukker, brun farin, glukose og vand i en gryde og bring det i kog. Kog siruppen, rør af og til, til den når en temperatur på 120C (mål med et termometer). Tag herefter gryden af varmen.
-
3Knug husblassen fri for vand og rør den ud i den varme sukkersirup. Rør, til husblassen er helt smeltet.
-
4Hæld siruppen i en røreskål og pisk den et par minutter ved medium hastighed. Skru hastigheden helt op og pisk i 15-20 min., til massen er helt hvid og luftig. Jo længere du pisker, desto fastere bliver skumfiduserne.
-
5Rør lakridsgranulat, honning og salt i skummet og smag til. Drys halvdelen af kokos og sigt flormelis på et stykke bagepapir.
-
6Fordel skummet oven på kokossen og drys med resten af kokos og flormelis. Lad skummet tørre i 2 timer og skær det herefter ud i mundrette stykker. Dette gøres nemmest med en skarp kniv smurt med lidt olie.
Tip!
Tilsæt 25 g kokosmel i punkt 5, det giver struktur og ekstra kokossmag. Brug lakridssirup i stedet for honning.