Salat med honningmelon, serranoskinke og La Luna

I opskriften er der anvendt en bestemt chili, men har du en personlig favorit, kan du selvfølgelig sagtens bruge den. Opskriften på denne hotte salat er fra bogen "Den er go' i ørerne"/Politikens Forlag af Chili Klaus.
Salat med honningmelon, serranoskinke og La Luna
  • 4 Personer
  • 20 Minutes

Salat

1 stk. honningmelon
1 stk. Radicchiosalat
200 g rucola
8 stk Tynde skiver god serranoskinke
1 stk. Fint salt og friskkværnet peber

Chilidressing

2 dl. God Jomfruolivenolie
6 cl. mørk balsamico
1 stk. La Luna eller 1/4 tsk. chili-pulver
1 stk. Fint salt og friskkværnet sort peber

Tilbehør

4 stk Ristet brød

Sådan gør du

  1. 1.Skær melonen i tern af ca. 2 x 2 cm, og kom dem i en skål.
  2. 2.Skyl begge salater, dup dem tørre, eller giv dem en tur i salatslyngen.
  3. 3.Skær derefter radicchiosalaten ud i strimler af ½ x 4 cm uden at få noget af stokken med.
  4. 4.Bland salaterne i skålen med melonstykkerne.
  5. 5.Krydr let med salt og friskkværnet peber.
  6. 6.Pisk en dressing af olie, balsamico, chilipulver eller frisk chili med eller uden frø samt salt og peber.
  7. 7.Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor meget styrke du vil have i smagen, men pas på, at den ikke kommer til at dræbe smagen af de andre ingredienser.
  8. 8.Vend dressingen i skålen med salat og melon, men gem lidt af dressingen til selve anretningen.
  9. 9.Anret forsigtigt salaten på et aflangt fad. Riv serranoskinken i strimler, og læg dem rundt i salaten, så du opnår en visuelt flot anretning. Server ristet brød til.
Se, hvad vi ellers skriver om: #frokost og #salater