Rødbederisotto med gedeost
Brug rodfrugterne til en nærende rødbederisotto krydret med gedeost

- 4 Personer
Ingredienser
4 stk | rødbeder, i små tern |
4 stk | skalotteløg, hakket fint |
3 fed | fed hvidløg fint hakket |
4 kviste | frisk timian |
4 spsk. | olivenolie |
4 dl. | risottoris |
1.5 l. | grøntsagsbouillon |
100 g | frisk gedeost |
100 g | parmesanost |
lidt | Lidt salt og peber |
2 dråber | hvidvinseddike Citronsaft kan erstatte hvidvinseddike |
Sådan gør du
- 1.Svits rødbede, løg og hvidløg et par minutter.
- 2.Tilsæt et nip salt, ris og timian og svits videre i et parminutter til risene bliver klare i overfladen.
- 3.Tilsæt 1/3 af bouillonen under omrøring. Rør jævnligt, mens risottoen simrer. Tilsæt bouillon, ca. 1 dl ad gangen, når den første er kogt ind og let tyknet. Må ikke koge tør.
- 4.Smag på risottoen hvert 3. minut. Samlet tilberedningstid for risene er 16-20 min. Måske skal du bruge mere eller mindre bouillon - gå efter konsistensen på risene! Når risene begynder at være møre, men stadig har en anelse bid, tilsættes en lille sjat bouillon, og gedeost og parmesan røres derefter i.
- 5.Smag gerne til med ekstra af begge typer ost.
- 6.Sluk blusset og rør til osten er smeltet. Smag til med salt, peber og evt. eddike for at få balance i smagen.
- 7.Læg låg på, og lad risottoen trække 3-4 min. Drys med ekstra ost og timian – server straks.
Tip!
Servér en lynhurtig og sprød salat som tilbehø: Riv rå rødbeder fint og æbler groft og bland sammen i en skål. Lækkert med drys på toppen, fx ristede nødder.