Riskager
Ingen madspild her! Resterne af din risengrød kan du trylle om til hyggelige julemuffins med smag af appelsin.
(ca. 10 muffins)

- 5 Personer
Ingredienser
375 g | kold risengrød |
75 g | smør Smeltet smør |
4 spsk. | sukker |
3 stk | æg M/L |
1 stk. | appelsin, revet skal |
5 spsk. | hvedemel |
0.75 tsk. | bagepulver |
0.25 tsk. | stødt kardemomme |
lidt | mandelflager til drys |
Tilbehør
lidt | cremefraiche |
lidt | frugt |
lidt | Syltetøj |
Sådan gør du
- 1.Tænd ovnen på 180 grader eller 165 grader varmluft.
- 2.Rør risengrøden sammen med smør, sukker, æg og appelsinskal.
- 3.Bland hvedemel med bagepulver og kardemomme, og sigt det i grøden.
- 4.Fordel dejen i ca. 10 muffinforme, drys med mandelflager, og bag kagerne i ca. 30 min, til de er gennembagte og gyldne.
- 5.Lad kagerne køle i mindst 10 min. inden servering.