Quinoasalat med salatost, fennikel & stegt agurk
SNACKS OG TILBEHøR

Quinoasalat med salatost, fennikel & stegt agurk

  • 4 Personer

Quinoa

3 dl. quinoa

Grøntsager

1 fennikel (stor)
2 agurker
- neutral olie

Dressing

1 potte basilikum
1 bundt forårsløg
4 spsk. olivenolie
1.5 Citron (øko) (saft og skal)
- salt
- peber


Til servering

200 g salatost fx feta, salattern eller Puck
3 avokado

Sådan gør du

  1. 1
    Kog quinoaen efter anvisning på pakken.
  2. 2
    Skær toppene af fenniklen, og gem dem til senere. Del fenniklen i to, og hak den ene del i helt fine tern. Kom dem op i en stor skål.
  3. 3
    Skær den anden del af fenniklen i tynde skiver, og steg dem ved høj varme i olie med et drys salt, til de har godt med farve. Kom dem op i skålen.
  4. 4
    Skær enderne af den ene agurk, og skær agurken midtover. Flæk hver halvdel på langs, og skær hvert stykke i 2-3 stave.
  5. 5
    Drys med salt, og steg agurkestavene på panden i olie ved meget høj varme, til agurken er brunet på de skårne sider. Skær stavene i mundrette stykker, og kom dem op i skålen.
  6. 6
    Flæk den anden agurk på langs, og fjern kernerne med en teske. Skær den i skiver, og kom også disse op i skålen.
  7. 7
    Hak basilikum og forårsløg helt fint. Bland med olivenolie, fintrevet citronskal og godt med citronsaft. Smag til med salt, og hæld dressingen over salaten.
  8. 8
    Smuldr salatosten ned i salaten, og bland det hele godt sammen. Smag på salaten, nu hvor den er blandet sammen, og tilføj salt eller citronsaft, hvis den mangler lidt af det. Top med avokado i skiver, og pynt med fennikeltoppene.