Perlespeltsalat med ost, granatæble og jordskokchips
Her får du opskriften på en lidt anderledes salat med jordskokker, granatæbler, sprøde jordskokchips og revet ost vendt i en syrlig-sød dressing.

- 4 Personer
Perlespeltsalat
4 dl. | perlespelt |
4 stk | jordskokker |
4 stængler | grønkål |
0.5 stk. | rødløg |
1 stk. | granatæble |
100 g | fast ost modnet, fx Thybo fra Thise Mejeri |
50 g | pinjekerner |
lidt | salt og sort peber |
Dressing
4 spsk. | god olivenolie |
2 spsk. | æblecidereddike |
2 spsk. | honning |
0.5 tsk. | salt |
1 tsk. | citronskal |
Sådan gør du
- 1.Tænd ovnen på 175 grader. Kog perlespelt efter anvisningen på pakken, og sæt til side. Rist pinjekerner på en pande over middelvarme, til de er lysebrune.
- 2.Riv de rensede eller skrællede jordskokker tyndt på et mandolinjern. Vend jordskokker i 1 spsk. olivenolie, salt og peber, og fordel dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag i 10-15 minutter, til de er gyldne. Lad dem afkøle, så de bliver sprøde.
- 3.Riv imens grønkål af stænglerne, og hak det fint. Fjern granatæblekerner fra skallen. Hak rødløg fint.
- 4.Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og peber. Hæld dressingen over grønkål, og massér den ind med hænderne.
- 5.Bland perlespelt, grønkål, granatæblekerner og rødløg i en stor skål. Riv osten i flager med et mandolinjern eller en kartoffelskræller, og vend i salaten med halvdelen af de ristede pinjekerner. Top med resten af pinjekernerne og jordskokchips.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad,
#passer til sæsonen,
#lette retter,
#salater,
#weekend og gæster,
#vegetar,
#tilbehør til kylling,
#hverdag,
#hurtig aftensmad og #tilbehør lasagne