Pandekager med citroncreme og jordbær
De klassiske pandekager med helt nyt tilbehør: mascaponecreme med citronsmag og friske jordbær.

- 4 Personer
Ingredienser
150 g | hvedemel |
2 spsk. | sukker |
0.75 tsk. | stødt kardemomme Vaniljesukker kan også anvendes |
1 nip | salt |
0.5 stk. | Citron (øko) Riv skalen |
2 stk | æg str. M/L |
2 dl. | sødmælk |
1 dl. | hvidtøl Vil du ikke bruge øl, kan vand anvendes |
50 g | smeltet smør |
250 g | marscarpone |
0.5 dl. | piskefløde |
2 spsk. | lemoncurd Tilføj efter smag |
Tilbehør
- | jordbær, friske |
- | ribs |
Sådan gør du
- 1.Bland mel, sukker, kardemomme, revet citronskal og salt i en skål.
- 2.Lav en fordybning, slå æggene ud, og pisk dem sammen med melet. Tilsæt mælk lidt og hvidtøl ad gangen, og pisk.
- 3.Pisk halvdelen af det smeltede smør i lidt ad gangen. Lad dejen trække tildækket i 15-30 min.
- 4.Pensl panden med smeltet smør. Varm op over middel varme. Hæld ca. 1 dl dej på, og tip panden.
- 5.Bag pandekagerne 2 min. på hver side, til de er gyldne. Læg dem på en tallerken.
- 6.Pisk mascarpone sammen med piskefløden med et piskeris. Først bliver det tyndere, hvorefter det bliver tykt og lidt luftigt. Pisk højst et par minutter, ellers får det let en smøragtig konsistens. Smag til med lemoncurd og evt. revet citronskal, så det får en mild og cremet smag af citron.
- 7.Server pandekagerne nybagte, med citroncreme, friske ribs og jordbær.