Ovnbagte sild med peberrod i tomatsauce

Silden er en lille, fed fisk med masser af smag. Vi afrunder sildens karakter med skarp peberrod og sursød tomatsauce. Velbekomme!
Ovnbagte sild med peberrod i tomatsauce
  • 4 Personer
  • 30 Minutes

Ingredienser

600 g sildefilet
- salt og peber
2 spsk. revet peberrod
3 dl. purerede tomat (købes på karton eller flaske)
1 stk. løg
1 stk. æble
- salt, peber, sukker
1 spsk. rasp
1 kg mosede kartofler
4 stk skiver godt brød eller knækbrød

Tilbehør

1 kg mosede kartofler
4 stk brød

Sådan gør du

  1. 1.Klip finnerne af silden, og læg dem med kødsiden opad.
  2. 2.Drys lidt salt og peber på, og fordel lidt peberrod på hver filet.
  3. 3.Rul sammen med skindsiden udad.
  4. 4.Læg rullerne tæt sammen i en smurt ildfast form.
  5. 5.Kom de purerede tomater i en skål.
  6. 6.Riv eller hak løg og æble fint ned i tomaten.
  7. 7.Smag til med salt, peber og sukker.
  8. 8.Hæld blandingen over silden.
  9. 9.Drys rasp over retten, og bag midt i ovnen i ca 25 minutter.
  10. 10.Imens koger du kartoflerne.
  11. 11.Mos kartoflerne med kogevandet og/eller mælk, og smag til med salt og peber.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad