Mexicansk grøntsagssnack
SNACKS OG TILBEHøR

Mexicansk grøntsagssnack

Sundt og velsmagende tilbehør til mexicansk mad. Eller som tilbehør til bøffer, koteletter, laks, sej, multe – for eksempel med ovnfritter til.
  • 4 Personer

Ingredienser

300 g spidskål eller hvidkål
250 g cherrytomat
2 stk. avocadoer
50 g tortillachips
- jalapenos chili evt.

Dressing

1 tsk. stødt spidskommen
1 fed presset hvidløg.
2 spsk. tomatkoncentrat
4 tsk. olivenolie
2 tsk. æbleeddike, vineddike eller friskpresset limesaft
2 spsk. vand
- salt

Sådan gør du

  1. 1
    Bland ingredienserne til dressingen.
  2. 2
    Snit kålen, så fint du kan med en skarp kniv, udelad stok og yderblade.
  3. 3
    Bland kål og dressing og smag til med salt og eddike, anret på fad.
  4. 4
    Halver tomaterne og læg dem over.
  5. 5
    Ved serveringen: Halver avocadoerne, tag stenene og kødet og skær avocadokødet i skiver, dryp evt. skiverne let med eddike eller limesaft og fordel dem over salaten.
  6. 6
    Knus chipsene let over og pynt evt. med jalapenos-chilier.