Madpakkeruller
Tortillas rullet om friske grøntsager og kød eller fisk gør sig rigtig godt i madpakken, men kan også udgøre et aftensmåltid, hvis der er rester i køleskabet, der trænger til at blive spist.

- 1 Person
Ingredienser
1 stk. | Tortilla stor, gerne fuldkorn eller med majs/urter |
2 spsk. | flødeost evt. ærteguacamole eller humus |
1 håndfuld | frisk spinat |
1 stk. | gulerod i tynde strimler |
1 dåse | tun drænet eller en rest kylling |
lidt | Friske urter f.eks. persille, koriander eller basilikum |
Sådan gør du
- 1.Læg tortillaen på et stykke bagepapir eller folie. Fordel smørelsen udover – vælg en tyk smørelse, så den ikke løber ud i tasken, men stadig holder tortillaen saftig indtil frokost.
- 2.Fordel grøntsagerne ovenpå – vælg sprøde og grove grøntsager, som ikke er for våde, undgå f.eks. frisk tomat.
- 3.Læg tunen på midten af tortillaen sammen med krydderurter – vælg kød/fisk som smager godt koldt, og som ikke er sejt at bide over (så skal det skæres i meget tynde strimler).
- 4.Rul tortillaen sammen om fyldet, og fold bagepapiret sammen om den. Opbevar den på køl, indtil den skal spises.