Linguini med blåmuslinger og frisk blæretang
AFTENSMAD

Linguini med blåmuslinger og frisk blæretang

I denne ret tilføjer blæretangen mere bund og smag til suppen, og samtidig er den smækfyldt med vitaminer og mineraler. Den tørrede tangmix giver det sidste boost og følelsen at gå med bare tæer i vandkanten på en varm sommerdag. Opskriften er udviklet af Liselotte Kira Gregers Andersen (Kokken På Kanten).
  • 4 Personer

Ingredienser

1.5 kg blåmuslinger
100 g blæretang (en god håndfuld)
2 stk. 
skalotteløg (eller hvad du har)
1 stk. fennikel
150 g linguine pasta
2.5 dl. hvidvin
3 dl. vand
2 stk. fiskebouillon (terninger)
0.25 l. piskefløde
1 stk. lime , saft og skal Evt. lidt tørrede limeskiver (eller friske)
2 spsk. Rørvig tangmix
2 spsk. tørrede hybenblade (kan udelades)

Sådan gør du

  1. 1
    Kog linguinien efter anvisningen på pakken.
  2. 2
    Skyl blåmuslingerne og nip evt. skæg af. Bank let på skallen. Brug kun de muslinger, der lukker sig. Pluk de yderste skud af blæretangen og vej 100 gram af. Hak den ene halvdel groft og den anden halvdel helt fint.
  3. 3
    Pil løgene og hak dem fint. Skær fennikel i papirtynde skiver – evt. på et mandolinjern. Brug det hele, også toppen.
  4. 4
    Varm en stor gryde op og kom lidt olie på. Sauter løg, fennikel og grofthakket blæretang i et par minutter. Tilsæt frisk og evt. tørret lime, hvidvin, vand, fløde og bouillonterninger og bring det til kogepunktet. Tilsæt muslingerne og lad dem koge i et minut. Tag låget af og rør rundt. Kom låg på igen og lad dem koge 2 minutter mere. Fisk muslingerne op med en hulske og kassér evt. uåbnede muslinger. Lad saucen koge en smule ind, til den er let cremet. Smag til med salt og peber.
  5. 5
    Vend Rørvig tangmix og tørrede, knuste hybenblade sammen. Vend linguinien sammen med den fintrevne blæretang. Anret den i dybe tallerkener sammen med muslingerne og hæld varm suppe over. Drys med blandingen af knuste hybenblade og Rørvig tangmix. Pynt med skiver af tørret eller frisk lime.