Lammeculotte på vaniljekrydret rødkål med salat

Vanilje er et krydderi, vi ofte bruger i bagning, men vaniljen kan meget mere end det. Som fx her, hvor vanilje og balsamico bliver til en slags glace på panden med rødkål. 
Lammeculotte på vaniljekrydret rødkål med salat
  • 4 Personer

Ingredienser

4 stk små lammeculotter
- salt
- tørret chiliflage
4 stk blade rødkål
1 spsk. Rød balsamico
- korn fra ¼ vaniljestang
1 tsk. sukker
2 stk store håndfulde blandede salatblade

Sådan gør du

  1. 1.Sæt ovnen på 225 grader.
  2. 2.Rids kødets fedtkant, krydr med salt og lidt chili og stil det på et ildfast fad smurt med lidt olie.
  3. 3.Steg kødet i 12 minutter, og tag ud.
  4. 4.Skær kål i strimler, og svits i olie på en pande.
  5. 5.Kom balsamico, vaniljekorn, sukker og lidt salt på panden.
  6. 6.Svits sammen i 3-4 minutter.
  7. 7.Sluk, og lad kålen køle helt af.
  8. 8.Vend kålen med salat og server til lammeculotten.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad og #få ingredienser