Krydrede lammekødboller med tomatsauce og pasta
- 4 Personer
Kødboller
2 | skalotteløg , hakket |
- | fed hvidløg , hakkede |
1 spsk. | olivenolie |
3 spsk. | pankorasp |
1 dl. | mælk |
200 g | oksekød |
200 g | lammefars |
1 tsk. | timian |
0.5 tsk. | kanel |
1 tsk. | spidskommenfrø , hele |
- | skal af 1 citron |
1 | æg |
1 dl. | hakket persille |
0.5 dl. | hakket mynte |
0.5 dl. | hakket oregano |
0.5 tsk. | salt |
0.5 tsk. | friskkværnet peber |
- | smør |
Tomatsauce;
1 | skalotteløg , hakket |
2 | fed hvidløg , hakket |
2 spsk. | olivenolie |
1 dl. | hvidvin |
800 g | tomatpassata |
1 spsk. | rosmarin , hakket |
0.5 spsk. | sukker |
1 tsk. | salt |
0.5 tsk. | friskkværnet peber |
Tilbehør:
400 g | pasta |
150 g | ricotta |
1 spsk. | olivenolie |
- | friske urter til topping |
Sådan gør du
-
1Kødboller: Svits skalotteløg og hvidløg på en pande med lidt olivenolie.
-
2Rør pankorasp ud i mælken, og lad det blive blødt.
-
3Rør nu oksekød, lammefars, pankorasp, timian, kanel, spidskommen, revet citronskal og æg godt sammen.
-
4Tilføj til sidst persille, mynte, oregano, salt og friskkværnet sort peber, og bland det godt sammen.
-
5Tril runde kødboller. Steg kødbollerne på en varm pande med smør, indtil de har en flot overflade. Bagefter kan de holde varmen i ovnen.
-
6Lav imens tomatsaucen. Svits skalotteløg og hvidløg på en sauterpande med olivenolie.
-
7Tilføj hvidvin, og lad alkoholen fordampe.
-
8Tilføj tomatpassata og rosmarin, og lad det simre i ca. 20 minutter.
-
9Smag til med sukker, salt og friskkværnet sort peber.
-
10Servér kødbollerne sammen med pasta vendt i den bløde tomatsauce. Kom ricotta oven på pastaen, og hæld lidt olivenolie udover. Drys evt. med friske urter.
-
11Kødbollerne kan lige så godt serveres med ris eller lidt lunt brød og en frisk salat.