Irish coffeelagkage med karamel
BAGVæRK

Irish coffeelagkage med karamel

Karamellen kan drysses med en anelse saltflager, hvis man er til den smagskombination. Eller du kan bytte nogle af pistacienødderne ud med salte nødder.
  • 12 Personer

Kage

250 g mascarponeost
5 dl. piskefløde
1 spsk. vaniljesukker
2 dl. stærkt brygget kaffe
0.75 dl. moscovado sukker eller brun farin
0.75 dl. whisky
6 stk. chokoladelagkagebunde

Topping

0.25 bæger mascarponeost
1.5 dl. piskefløde
200 g Karamelsauce
3 spsk. hakkede usaltede pistacienødder

Sådan gør du

  1. 1
    Kom mascarpone, fløde og vaniljesukker i en skål. Pisk det sammen til fast skum
  2. 2
    Rør kaffe og sukker sammen i en skål. Afkøl det, og bland whisky heri.
  3. 3
    Prik bundene med en gaffel, så kaffeblandingen nemt trænger ind. Læg nu lagkagen sammen ved at starte og slutte med en bund.
  4. 4
    Hæld kaffeblanding på, og fordel en femtedel af al flødecremen på hver bund. Når du lægger den sidste bund på toppen og har dryppet den med kaffen, pakker du kagen ind i film og stiller den i køleskab hele dagen eller natten.
  5. 5
    Ved servering: Pisk fløde og mascarpone sammen til en creme, og dæk lagkagen med et helt tyndt lag. Fordel karamelsauce på toppen, og drys med pistacienødder.