Indianstyle lam i ingefær og tomat

Undlad cayennepeber, hvis du ikke vil have retten spicy, men blot krydret.
Indianstyle lam i ingefær og tomat
  • 4 Personer

Marinade

2 stk fed hvidløg
- cayennepeber
2 spsk. olivenolie
2 tsk. salt
2 spsk. garam masala Indisk krydderi
3 spsk. fint revet frisk ingefær
1 dl. yoghurt 10 %
800 g lam lam i tern, gerne af kølle

Sauce

2 spsk. olivenolie
2 spsk. smør
1 stk. aubergine
500 g tomater
1 stk. løg
2 stk fed hvidløg
2 spsk. fint revet frisk ingefær
4 dl. mosede tomater
1 spsk. stødt gurkemeje tilføj evt også lidt chili eller garam masal, hvis du lyster
lidt salt
250 g babyspinat
100 g smuttede mandler

Tilbehør

lidt fintsnittede ingefær
- citronbåde
- kogte ris
- chutney

Sådan gør du

  1. 1.Riv eller pres hvidløget. Bland hvidløg, chili, olivenolie, salt, garam masala, ingefær, yoghurt og citron sammen i en frysepose, og kom lammet i posen. Massér grundigt, og lad kødet trække i 10 minutter på køkkenbordet eller op til natten over i køleskab.
  2. 2.Tag kødet op af marinaden (gem marinaden) og brun det i olivenolie og smør i en stor, dyb gryde.
  3. 3.Skær aubergine og tomater i tern og hak løget.
  4. 4.Kom auberginer i gryden med lam, og lad dem falde sammen. De skal ikke brune. Kom tomater ved, når du begynder at mangle væde, og tilsæt løg.
  5. 5.Riv ingefær og hvidløg fint og kom det i retten sammen med mosede tomater og resten af marinaden.
  6. 6.Tilsæt gurkemeje og sæt låg på og lad retten simre i 1- 1 ½ time, eller til kødet er mørt og saucen jævn. Tilsæt et par dl vand undervejs og rør jævnligt.
  7. 7.Smag til med ekstra krydderier, hvis behov, samt salt og peber.
  8. 8.Kom spinat og smuttede mandler i lige inden servering og varm kort op.
  9. 9.Servér straks toppet med ingefær og med kogte ris, citronbåde og chutney til.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad, #hovedret, #passer til sæsonen, #indien og #simremad