Grøn melon-gazpacho
AFTENSMAD

Grøn melon-gazpacho

Læskende og frisk forret, der endda kan laves dagen i forvejen.
  • 2 Personer

Ingredienser

0.5 stk. grøn peberfrugt
1 stk. agurk
2 stk. forårsløg
0.5 stk. galiamelon
1 stilk bladselleri
0.5 avocado
0.5 fed hvidløg
0.5 grøn chili
1 dl. koldt vand evt. 2 dl
- saft af 2 lime
2 spsk. olivenolie evt. 3
- salt Godt med salt

Topping

0.5 grøn peberfrugt Skær i små tern
0.5 avocado
lidt melon Lidt melon i små tern til topping
lidt grøn chili
1 stk. forårsløg snit fint
- lime skåret i både

Sådan gør du

  1. 1
    Flæk peberfrugten og tag kernerne ud. Skær den i mindre stykker. Skræl agurkerne og skær dem i grove stykker.
  2. 2
    Skær bunden af forårsløgene og skær dem i stykker. Flæk melonen, skrab kernerne ud med en ske og skær skrællen af. Skær melonen i mindre stykker, og kom melon, peberfrugt, agurk, forårsløg, bladselleri, avocado, hvidløg, chili og lidt af vandet i en blender. Blend, til det hele er findelt, og tilsæt det sidste vand, hvis behov.
  3. 3
    Blend igen, til suppen er fin og grøn. Smag til med olivenolie, lime og rigeligt salt.
  4. 4
    Sæt suppen i køleskabet i mindst 1 time inden servering.
  5. 5
    Fordel suppen i 2 kolde skåle og servér.