Grillede rispapirs- »halvmåner« med krydret lam, ost og friske urter
- 6 Personer
Ingredienser
3 spsk. | vindruekerneolie eller anden neutral olie |
400 g | hakket lammekød kan erstattes af oksekød |
1 fed | hvidløg finthakket |
1 stængel | citrongræs |
1 stk. | løg finthakket |
2 spsk. | sesamfrø |
0.5 tsk. | stødt koriander |
1 tsk. | stødt paprika |
1 tsk. | brun farin (eller alm. rørsukker) |
1 tsk. | salt |
0.5 tsk. | chilipulver kan undlades |
6 stk. | rispapir |
1 stk. | æg |
50 g | smeltet smør |
200 g | revet ost |
1 bundt | frisk koriander |
1 bundt | frisk mynte |
- | chilisauce |
Sådan gør du
-
1Fjern de yderste lag på citrongræsset, så det inderste bløde lag er tilbage. Hak fint.
-
2Varm olien på en pande og svits finthakket løg, hvidløg og citrongræs, til det er glasagtigt. Tilsæt kødet og brun det godt igennem ved høj varme under jævnlig omrøring. Tilsæt sesamfrø og krydderier og smag til med salt og sukker. Mens kødet køler lidt, gøres rispapiret klar.
-
3Pensl forsigtigt pladerne med først smeltet smør, og herefter med sammenpisket æg. Fordel kødet samt revet ost hen over de 6 plader. De kan nu stå klar, til de skal grilles.
-
4Gril et stykke rispapir ad gangen på panden eller grillen i ca. 2 minutter. Tag af varmen, læg en håndfuld friske urter på den ene side, evt. en smule god chilisauce, fold sammen og spis med det samme.
Tip!
De friske urter kan evt. erstattes af rucola eller snittet romaine. Du kan grille både på en grillpande eller en rigtig grill, alt efter hvad du har til rådighed.