Flæskestegssandwich med rødkåls-æbleslaw og blå ostecreme
AFTENSMAD

Flæskestegssandwich med rødkåls-æbleslaw og blå ostecreme

Hjemmelavet flæskestegsssandwich smager lækkert, og så er det en mulighed for at få spist resterne af stegen. Forny den klassiske variant med friske æbler og en lækker ostecreme af blåskimmelost. Opskrifter:www.ostogko.dk
  • 4 Personer

Sandwich

500 g ribbensteg
4 stk. Burgerboller evt. brioche

Rødkåls-æbleslaw

300 g rødkål
2 stk. æbler
0.5 bakke karse
1 håndfuld kørvel
2 spsk. æblecidereddike
2 spsk. olivenolie
lidt salt og lidt peber

Blå ostecreme

50 g blåskimmelost f.eks. Thises Blå Grubé
4 spsk. cremefraiche 18%
4 spsk. mayonnaise

Sådan gør du

  1. 1
    Snit rødkålen fint og skær æblerne i tynde både. 
  2. 2
    Vend kål og æbler med plukket kørvel og karse, æblecidereddike og olivenolie og krydr med salt og peber.
  3. 3
    Rør blåskimmelosten sammen med cremefraiche og mayonnaise og smag til med salt og lidt peber. 
  4. 4
    Lun bollerne og skær ribbenstegen i tykke skiver.
  5. 5
    Smør bollerne med ostecremen og læg sammen om ribbensteg og slaw og evt. ekstra kørvel.