Feijoada
En stor gryde med saft og kraft af forskellige slags kødudskæringer og bønner.
Vi lader gryden simre i op til tre timer og serverer ris og svitset kål til.

- 8 Personer
Ingredienser
500 g | tørret kidneybønne |
3 fed | hvidløg |
3 stk | løg |
4 spsk. | olivenolie |
750 g | oksebov uden ben |
200 g | røget bacon i tern |
400 g | stegeflæsk |
300 g | kålpølser eller andre gode pølser |
5 dl. | purerede tomater |
5 dl. | vand |
4 stk | laurbærblade |
12 stk | peberkorn |
- | salt |
6 dl. | ris |
1 stk. | savoykål |
Sådan gør du
- 1.Læg bønnerne i koldt vand ca. 12 timer.
- 2.Lad bønnerne dryppe af, og kom dem i en gryde.
- 3.Dæk med vand og kog op. Lad det koge og skumme i 10 minutter. Hæld det skummende kogevand fra, og kom bønnerne i en sigte. Tør gryden af.
- 4.Hak løg og hvidløg og svits i olie i gryden.
- 5.Skær kød og flæsk og pølser i mindre stykker. Kom lidt efter lidt indholdet i gryden, mens du svitser.
- 6.Kom nu tomat, vand, laurbærblade, peberkorn og salt i gryden. Læg låg på, og lad retten simre i to en halv time.
- 7.Spæd løbende med vand, men ikke for meget. Der skal ikke være for meget væde. Smag til med salt og peber.
- 8.Kog risen efter anbefaling. Snit kålen helt fint og svits i olie på en pande. Server begge dele til retten.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad