Chutney med blomme og mango
SNACKS OG TILBEHøR

Chutney med blomme og mango

Opskriften giver to glas chutney, som er lækkert tilbehør til for eksempel hverdagens saftige frikadeller, gyldenstegte koteletter og sprøde forårsruller.
  • 0 Personer

Ingredienser

500 g modne blommer
1 stk. mango ca. 200 grem
1 dl. sukker
1 dl. æblecidereddike
1 stk. frisk chili i tynde skiver
1 stk. stjerne anis hel
10 stk. kardemomme hele frøkapsler
1 stk. kanelstang
- Lidt peber og salt

Sådan gør du

  1. 1
    Halver blommerne, fjern stenene, og skær dem i tern. Skræl mangoen, fjern stenen, og skær også den i mundrette tern.
  2. 2
    Kom frugten i en gryde sammen med resten af ingredienserne. Bring blandingen i kog over medium varme. Skru ned for varmen, og lad det simre uden låg i ca. 45 minutter, til mangoen er mør, og væden er reduceret.
  3. 3
    Smag chutneyen til med salt, peber og evt. mere sukker og eddike. Hæld herefter den varme chutney på rengjorte, skoldede glas, og luk glassene til med det samme.