Burgersalat med bagte kartoffelbåde og grove croutoner
FROKOST

Burgersalat med bagte kartoffelbåde og grove croutoner

I kan anrette ingredienserne hver for sig. Så er det nemmere at vælge en enkelt ting fra. I voksne har måske mere lyst til et nip havsalt, groftkværnet peber og lidt olivenolie på salaten i stedet for ketchupdressingen.
  • 4 Personer

Ingredienser

1.5 kg skrubbede kartofler i både
1.5 l. vand
1 spsk. tørret merian
1.5 tsk. groft salt
1.5 spsk. olivenolie
125 g kalkunbacon i skiver
4 skiver grovbrød (ca. 125 g)
1 l. fintstrimlet icebergsalat (ca. 175 g,)
1 stk. agurk i tern (ca. 300 g)
100 g syltede agurker i lange strimler
250 g cherrytomater i halve
1 stk. finthakket rødløg (ca. 75 g)

Ketchupdressing

1 dl. yoghurt 2% eller kvark 1%
1 dl. tomatketchup
- et nip groft salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. 1
    Bagetid for kartofler og bacon: Ca. 15 min. ved 225°
  2. 2
    Bagetid for brødcroutoner: Ca. 5 min. ved 225°
  3. 3
    Kom kartoffelbådene i kogende vand og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min.
  4. 4
    Hæld vandet fra og damp dem tørre.
  5. 5
    Bland merian, salt og olie godt med kartoffelbådene og fordel dem på en plade med bagepapir.
  6. 6
    Læg baconskiverne ved siden af kartoflerne (gør også plads til brødet).
  7. 7
    Bag kartofler og bacon midt i ovnen.
  8. 8
    Riv grovbrødet i små bidder og bag det sammen med kartofler og bacon de sidste 5 min.
  9. 9
    Klip den ristede bacon i strimler.
  10. 10
    Ketchupdressing: Rør yoghurt, ketchup, salt og peber sammen og smag dressingen til.
  11. 11
    Anret de bagte kartoffelbåde i et fad sammen med salatblade, de to slags agurk, tomater og løg.
  12. 12
    Drys brødcroutoner og bacon på toppen og server ketchupdressingen til.

Tip!

Server evt. også kapers og oliven til salaten.