Bagt torsk med bønner i persillepesto
Pak fisken sirligt i bagepapir med lidt friske urter og grønt, så er der lynhurtig aftensmad. Vi serverer marinerede bønner til, men du kan også bruge varm, friskkogt pasta til at vende i persillepestoen.

- 4 Personer
Ingredienser
2 stk | fennikel |
6 stk | Cocktailtomater |
600 g | torskefilet |
2 dåser | butter beans, drænede (ca. 480 g) |
- | Lidt frisk citrontimian (kan udelades) |
- | salt og peber |
1 dl. | solsikkekerne |
1 bundt | persille |
1 fed | hvidløg |
4 spsk. | olivenolie |
2 spsk. | hvidvinseddike eller citronsaft |
1 stk. | citronskal, strimmel |
Sådan gør du
- 1.Tænd ovnen på 210 eller 195 grader, hvis det er en varmluftsovn.
- 2.Skær fennikler og tomater i meget tynde skiver.
- 3.Fordel grøntsagerne på midten af 4 stykker bagepapir.
- 4.Fordel fisken på grøntsagerne, dryp med olie og drys med citrontimian, salt og peber.
- 5.Fold bagepapiret over fisken og rul kanten sammen hele vejen rundt, så det bliver en lukket pakke. Læg pakkerne på en bageplade og bag dem i ca. 20 min.
- 6.Gør imens bønnerne klar. Rist solsikkekernerne på en tør pande i et par minutter, til de er gyldne.
- 7.Blend persille, hvidløg, solsikkekerner, olie, eddike og citronskal sammen.
- 8.Smag til med salt og peber.
- 9.Vend bønnerne med pesto og smag til.
- 10.Drys med urter og server sammen med fiskepakkerne og citronbåde.
Tip!
Brug revne rodfrugter i stedet for fennikel.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad