Sådan slipper du af med tidsler i græsplænen
Køb et tidseljern
Med et tidseljern kan du lirke planten op med rod uden at ødelægge plænen. De fås også med langt skaft.
Sådan får du tidslerne væk:
- Lug dem væk, mens de er små . Brug for eksempel et tidseljern.
- Har tidslerne vokset sig store, kan du fjerne dem med en mosrive eller en mælkebøttefjerner.
Sådan holder du plænen tidselfri:
- Gød og kalk din plæne.
- Slå græs en gang om ugen. Når du holder græsset tæt og kort, får nye tidsler og andet ukrudt nemlig svært ved at slå sig ned.
- Undgå bare pletter i plænen, de giver ukrudtet plads til at spire. Flyt lidt rundt på havemøblerne, så de ikke slider græsset ned bestemte steder og efterså bare pletter, hvis de allerede er opstået.
Det skal du ikke gøre:
- Lad være med at grave tidslerne op. Rødderne er alligevel for dybe til, at du fjerner dem helt, og hullet efter gravningen giver gode gromuligheder for tidsler og ny ukrudt.
- Undgå sprøjtemidler. Medmindre tidslerne er meget omfattende eller din plæne meget stor, kan problemet godt løses ved håndkraft.