Sådan kender du forskel på mus og rotter

Rotter er et frygtet skadedyr og svære at slippe af med. Der er forskel på, hvordan du skal bekæmpe mus og rotter. Se hvordan du ved at kigge på ekskrementer og tandmærker finder ud af, hvilket skadedyr der er på spil.
En sort og en hvid rotte. Deres haler er i fokus

Fodsporenes længde afslører, om du har fået besøg af mus eller rotter.

Mål lort, fodspor og tandmærker

Efteråret og vinteren er periode, hvor husejere særligt mærker skadedyr. Det kolde vejr får rotterne til at søge op ad kloaker og ind i kældre, på lofter og i andre bygninger.



Har du fået rotter på din ejendom, skal du kontakte din kommune, som kan hjælpe med rottebekæmpelsen. Det er gratis at få den kommunale rottefænger på besøg.



For at finde ud af, om du har mus eller rotter, kan du blandt andet kigge på lort, fodspor og tandmærker.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Rottens lort er stor og lugter skarpt

Rottens ekskrementer er 15-17 millimeter langer og cirka 6 millimeter tykke. Musens ekskrementer er mindre. Lorten har samme tykkelse som spidsen på en kuglepen og er 3-5 millimeter lange.



Læg derudover mærke til:

 

  • Rotters ekskrementer ligger samlet og er mere skjult. Musen er spredt over alt, hvor den kommer frem.
  • Rottens ekskrementer spidser til i den ene ende.

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Store fødder og spor af halen

Rotten har større og bredere fødder en end mus. En husmus’ fod måler op til en centimeter på det bredeste sted. En voksen rottes er bredere endnu.

 

  • Drys mel, der hvor skadedyret færdes. Du kan efterfølgende måle fodaftrykkets bredde.
  • Læg mærke til, om halen har trukket gennem melet. Det sker oftest, hvis du har rotter.
  • Fodaftrykket på en rotte er 2,5 centimeter langt. En husmus har kun halvt så langt et fodaftryk.

 

Hold øje med hullerne

Rotter kan lige som mus komme gennem små huller, når de skal ind i dit hus.



Rottens huller er større end husmusens, men en rotte kan komme gennem et hul på 2 centimeter i diameter.

Hold øje med umotiverede huller i græsplænen. Et hul uden en jordbunke ved siden af kan være tegn på rotter.

Mål tandafstanden

Læg en tyk skive margarine et sted, du tror rotterne kommer. De nedre tandmærker af rottens fortænder måler 3 millimeter fra den ene hjørnetand til den anden hjørnetand

Læs mere om