Når angst bliver brugt i kunst

»Himlen blev pludselig blodig rød, og jeg følte som et pust af vemod. Jeg standsede og lænede mig til gærdet, træt til døden. Over den blåsorte fjord og by lå skyerne som blod og ildtunger. Mine venner gik videre, og jeg stod tilbage skælvende af angst.«

Citatet er af den norske kunstmaler Edvard Munch, da han i sin tid skulle beskrive tilblivelsen af sit verdensberømte maleri ”Skriget” fra slutningen af 1800-tallet.

Angsten har altså været en forudsætning for Munchs valg af farver og penselstrøg. Da kunstmuseet ARoS i Aarhus i 2013 dedikerede en stor del af museets vægge til nordmandens malerier, fik udstillingen titlen ”Angst/Anxiety”.

Kunstnere har ofte psykiske lidelser

Igennem historien findes der utallige eksempler på kunstnere, der har døjet med angst, hvor sygdommen er kommet til udtryk i malerier, forfatterskaber og lignende. Det fortæller Ursula Kleinen, diplom i analytisk psykologi.

»Mange kunstnere lider af social angst. Når de præsterer noget særligt igennem deres kunstværk, kan det være en drivkraft at opnå et element af nærhed med dem, der ser deres fremvisning. Det kan være en måde for kunstneren at blive befriet fra deres ensomhed.«

Ifølge Ursula Kleinen, der har holdt flere foredrag om psykologi og kunst, er det ikke en forudsætning for en god kunstner at lide af angst og psykiske lidelser, men der kan være en sammenhæng. Desuden findes forskningsresultater, som peger på, at selvmordsraten og procenten af psykiske lidelser er langt højere blandt eksempelvis forfattere end andre samfundsgrupper.

Kunst kan vise de gemte sider af os selv

Ursula Kleinen mener, at den ensomhed, mange kunstnere oplever, både kan give psykiske bagslag og skabe et kreativt rum til at sætte pen eller penselstrøg til følelser og specielle tanker. 

Et synspunkt, der bakkes op af en afhandling fra 2013 fra Graz Universitet i Østrig, som havde til formål at se på sammenhængen mellem kreativitet og milde former for skizofreni. 

Her blev det konkluderet, at kunstnere og særligt kreative mennesker har sværere ved at sortere og filtrere i de indtryk, de får udefra, end andre mennesker. Kunstnere har ofte ikke et ”sanseligt filter” til at holde de indtryk, der kan være ubehagelige, på afstand. 

»Kunst viser ofte hemmelige og ekstreme følelser. Det er du som kunstner kun i stand til at vise, hvis du er i kontakt med de sider af dig selv. Og det kan være farligt og angstfremkaldende at være,« siger Ursula Kleinen.

Hun pointerer, at kunstneren har til opgave at vise os noget, vi ikke har set før. Og hvis han eller hun skal være i stand til det, kræver det en modtagelighed over for de sider i tilværelsen, vi andre ikke ser.

Film og bøger behandler vores angst

Kunst har ofte handlet om, hvordan vi bekæmper vores angst. Selv i noget så almindeligt som kriminalfilm, siger Ursula Kleinen.

»Hvorfor ser vi det? Det er en måde, hvor fantasien kontrollerer vores angst. Til sidst bliver de, der har udøvet den vold, vi er så bange for, straffet. Vi kender godt resultatet på forhånd, så det bliver et ritual til angstbekæmpelse.«

Der findes også eksempler på andre genrer af film, der beskæftiger sig med angst, uden at vi nødvendigvis opnår en forløsning eller en vej ud af sygdommen. 

»Hitchcocks film ”Fuglene” er en genial beskrivelse af depression og angst. Fuglene viser, hvordan lidelsen invaderer dig, og du ikke er i stand til at slippe væk fra angsten.«