Undgå 10 typiske fejl i hundeopdragelsen

Kommende hundeejere overvurderer tid og kræfter

Kommende hundeejere er ikke realistiske over for, hvor meget tid og hvor mange kræfter de skal sætte af til livet med en hund. Nogle hunderacer er mere krævende i forhold til motion og træning end andre, og ejere glemmer, at de skal vælge hunderace i forhold til den tid, de vil lægge i bekendskabet.

Lise Lotte Christensen råder derfor kommende hundeejere til at vælge en hunderace, der kræver lidt mindre tid end den tid, de vurderer, de har overskud til at bruge på at aktivere hunden.

Hundeejere involverer ikke hele familien

Hunden bliver kun knyttet til én person, fordi hundeejerne glemmer at involvere hele familien i blandt andet fodring, træning og motion med hunden. Det gør hunden mindre tryg, fordi den føler sig meget afhængig af kun en person.

Ved at fordele ansvaret til alle familiemedlemmer får man en hund, der ikke kun er mere tryg, men også mere tilbøjelig til at lystre alle i husstanden. 

Lærer ikke hunden tillid

Hunden fødes ikke med tillid til mennesker, men skal lære den af sine ejere, som ofte glemmer at sætte ind tidligt – og særligt i de første 4 levemåneder – med socialisering. Blandt andet skal hunden lære at være sammen med og have tillid til både børn og voksne. Det er vigtigt at sætte ind tidligt for at få en tryg hund i fremtiden.

Tager god opførsel for givet og er fejlfinder

Hunde kender ikke menneskets opfattelse af god opførsel, men det skal vi lære den. Hundeejere kigger efter det negative og skælder ud i stedet for at tage ja-hatten på og rose hunden, når den gør det rigtige.

I stedet for at skælde ud på hunden, når den gør noget forkert, gælder det om at aflede den og få den til at gøre noget, den kan få ros for.

Glemmer træning i hverdagen

Hunde har ligesom mennesker brug for at blive mentalt stimuleret – gennem hele livet. Hundeejere glemmer, at det at have hund er en livsstil, og at træning ikke behøver være noget, man kun gør, når man går til træning, men at man kan lægge en masse træningssituationer ind i hverdagen.

Lise Lotte Christensen siger, at hun i stigende grad ser hundeejere, som er distancerede, når de går tur. Hun sammenligner dem med kanonkugler, som bare er dødvægt for hunden i stedet for at benytte lejligheden til at være i nuet og nyde gåturen og lave små træningsøvelser med hunden undervejs.

Menneskeliggør hunden

Flere hundeejere giver hunde menneskelige behov som for eksempel designerhundekurve og sovs og kartofler. Men hunden har ikke de behov, og folk glemmer, at en hund er en hund – et flokdyr, som har brug for opmærksomhed, at få stimuleret hjernen og blive forkælet med træning, oplevelser og kontakt frem for materielle ting.

Ser ikke verden med hundens øjne

Hundeejere glemmer at være hundens rejseleder, at vise den, hvad der er farligt og ufarligt, og hvordan den skal gebærde sig. Meget, som vi som mennesker tager for givet, er nyt og skræmmende for en hund.

Derfor skal hundeejere forsøge at forstå hundens motivation og natur. Hvis de forstår hunden, kan de bedre støtte den. Hvorfor gør hunden? Er den bange? Eller gal?

Er for utålmodig med træningen

Hundeejere glemmer at tænke i mål og delmål og er grundlæggende for utålmodige. De glemmer, at det er, når der er ro og overskud, at de skal lære hunden de ting, som den så kan bruge, når der er tryk på.

Det gælder om at sætte en masse delmål, som man er enige om i familien. Før hunden kan gå i snor uden at trække ned ad gågaden, så gå en tur med den i haven og på villavejen. Skab situationer, hvor hunden får succes.

Overlader hunden til sig selv

Hunde skal lære at have fuld tillid til deres ejere og være glade for at samarbejde. Mange hundeejere aktiverer ikke hunden nok, især fordi de lader hunden være alene i alt for mange timer ad gangen. Igen handler det om i stedet at inkorporere træning i dagligdagen.

Erkender ikke problemer

Hundeejere ser gennem fingre eller ignorerer problemer og lader små problemer blive til store. De fleste problemer kan fikses – bare man sætter ind i tide.

Lise Lotte Christensen nævner, at mange problemer, der handler om dårlig trivsel for hunde, som ender med aflivning eller omplacering af hunden, kunne have været ændret, hvis man havde rakt hånden op i tide og søgt hjælp. Mange ting kan blive bedre, hvis man erkender tidligt, at der er et problem med hunden – og søger hjælp.