Nu skal vi gå om bord i Vesterhavets krabber

Spis krabber. De er lige så lækre som hummer og både billige og bæredygtige.
Krabberne på vej fra irriterende bifangst til eftertragtet hovdefangst

krabbe

Næsten ingen danskere spiser krabber, svenskerne elsker dem

De er lige til at spise, men det er endnu ikke helt gået op for os danskere.  Derfor lever taskekrabber deres dunkle og næsten hemmelige liv på bunden af Vesterhavet kun få timers kuttersejlads fra de vestjyske fiskerihavne.

Noma har opdaget dem. Svenskere, nordmænd, irere og englændere spiser taskekrabberne uden at blinke, og fra fiskerauktionen i Thorsminde sælges krabberne til Frankrig, Italien, Kina og Spanien. 

Det er en gåde, hvorfor kun ganske få danskere kender krabbekløerne, men næsten ingen spiser krabberne, tænkte danskeren Margrete Moore, mens hun boede nær den engelske kystby Cromer ved Norfolk i 18 år. Byen er verdensberømt for sine taskekrabber. 

»De smager mindst lige så godt som hummer, og de er både billige og bæredygtige,« siger hun.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Krabber er hyggelig slow-food

Margrete Moore har skiftet sin engelske villa og sit projektlederjob ud med eget firma – fish & moore – og et gulstensparcelhus i Staby tæt på Thorsminde, hvor Danmarks eneste krabbefisker Jesper Jensen har sin kutter L 318. Margrete Moore trives herude, hvor marehalmen pisker mønstre i sandet, ternerne står stille i luften med svirrende vinger, og bølgerne brøler øredøvende. Hun er ganske vist født i København, men efter 18 år i Norfolk på den forblæste engelske østkyst føler hun sig hjemme i klimaet, landskabet og kulturen på den jyske vestkyst. 

»Jeg er interesseret i gastronomi, især i fisk, og har altid drømt om at lave mad. Jeg har været engelsk gift, og efter min mands død overvejede jeg, om jeg kunne blive iværksætter med taskekrabberne som niche. Måske kan danskerne lære at spise dem med lige så stor fryd, som de spiser fjordrejer,« siger hun.

Krabbekød sidder pansret bag skjold og ben, og man skal knække og pille sig igennem skaldyrene på samme måde, som når man spiser hummer. Både det hvide kød, som kendes fra klosakse, og det cremede og intenst smagende brune kød spises. Det er hyggeligt og slow-food-agtigt, når man sidder sammen med andre om bordet til krabbegilde og piller, fortæller Margrete Moore.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Price smager også på krabberne

Om sommeren driver hun restauranten Sommerfisk i Fjand. Margrete Moore tilbereder krabber og andre fisk og koger ekstra krabber, som hun pakker til detailsalg hos blandt andet Skagenfood.dk. Huset i England blev solgt og omsat dels til villaen i Staby, dels til startkapital i hendes eget firma.

»Det var noget af et spring, og du kan da godt kalde det dødsforagt, men jeg laver det, jeg interesserer mig for, og skulle det vise sig, at forretnings-ideen ikke kan bære, kan det kun gå ud over mig selv,« siger hun.

Foreløbig ser det dog lovende ud. Krabbefisker Jesper Jensen har 1200 tejner, der er en slags bure, ude på havbunden til taskekrabberne, og han øger antallet med 1200 til næste år, og i slutningen af 2013, da Samvirke møder Margrete Moore, er hun klar til at koge og pakke et ton krabber til detailhandelen. Hun har aftaler med messer og madfestivaler og skal tilberede taskekrabber i et tv-program med James Price.

Makkerskabet med Jesper Jensen begyndte allerede, mens hun endnu boede i England og søgte nettet tyndt for krabbefiskeri i Danmark. Her stødte hun på Jesper Jensens navn og tog kontakt til ham.

Krabber er ikke længere end irriterende bifangst men hovedfangst

I 2006 medvirkede Jesper Jensen og biologer i undersøgelser af krabbefiskeri i Danmark. Traditionelt har krabber været anset for en irriterende bifangst, der bider og ødelægger fiskernes garn, og fordi danskerne alene er interesserede i kløerne eller klosaksene, er det sket, at fiskerne har brækket kløerne af krabberne og smidt de døende dyr tilbage i havet. Det anses ikke bare for uetisk, det er også spild af godt skaldyrskød, der kan være grundlag for fiskeri. Konklusionen på undersøgelsen blev, at krabbefiskeri havde potentiale til at blive større i Danmark, og der findes rigeligt med taskekrabber i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak. Jesper Jensen solgte sin kutter, som han hidtil havde fisket torsk og tunge fra, og købte en ny og mindre, der ligner de kuttere, engelske fiskere bruger til krabbefiskeri.

Krabber på vej ind i Coop-butikker

Krabberne er med Jesper Jensens ord så tæt på at være økologiske skaldyr, som man kan komme. Der er ingen bifangst, de lokkes til med torskehoveder, og der kommer kun krabber ind i burene. Hummer lokkes også ind i tejner, men vil man fange hummer, skal lokkemaden være fede fisk som sild og makrel.

»Jeg satsede hele butikken og holdt ved, selv om jeg nok er blevet erklæret sindssyg mange gange,« siger Jesper Jensen, der højst fik et par kroner kiloet for krabberne i 2006. I dag er prisen mangedoblet, fordi det er lykkedes at stable et nichesalg på benene blandt andet til gourmetrestauranter og kinesiske restauranter i Danmark. Det er mange bække små, siger Jesper Jensen.

Taskekrabberne kommer i udvalgte Coop-butikker i juni, når de igen er i sæson. Indtil da kan udenlandske taskekrabber købes fiskehandlerne.