Dit barns trafikalder - hvad kan de hvornår?

Børns evner og modenhed i trafikken er individuelle, men her er en guideline til, hvornår du kan sende dit barn ud i trafikken.

Børn har brug for træning for at blive dygtige trafikanter. De er først trafiksikre omkring 10-12 årsalderen.

3 til 4-årige

•    Børn kan lære simple gå-regler, men bliver let distraheret og reagerer impulsivt, hvis noget fanger deres opmærksomhed. Hold derfor i hånd og lad barnet gå inderst på fortovet - altså længst væk fra trafikken.


4 til 5-årige
•    Begynd cykeltræning, hvor der ingen trafik er.
•    Det er for tidligt at lade børn færdes alene i trafikken - både til fods og på cykel.
•    De kan endnu ikke vurdere en farlig situation.

5 til 7-årige
•    Børn kan holde fokus på trafikken i kort tid ad gangen og gå alene på stille veje.
•    De fleste kan vurdere en åbenlys fare og nogle kan krydse veje med god oversigt. Vejkryds er stadig svære at overskue.
•    Begynd med cykelture på let trafikerede veje, hvis barnet kan cykle uden at slingre og er sikker på bremsen.

6 til 7-årige
•    Børn kan gå alene til skole på sikre skoleveje.
•    Børn skal ifølge loven være 6 år, før de må cykle alene i trafikken. Det er dog stadig svært for dem at vurdere afstand og hastighed, så de bør følges med en voksen, hvis de cykler i skole.


8 til 10-årige
•    De fleste er nu i stand til at vurdere, hvordan trafikken udvikler sig, og kan gå alene i skole.
•    De kan også tage bybus, S-tog ellers lignende, hvis turen er relativt enkel.
•    Er skolevejen velkendt og sikker med kun lidt og langsomt kørende trafik, kan mange cykle alene i skole.

10 til 12-årige

•    I denne alder kan de fleste børn klare en mere udfordrende skolevej alene på cykel eller benytte offentlige transportmidler, der kræver skift.


12 år
•    Nu kan børn, der har fået træning og erfaringer, overskue trafikken næsten som voksne og er dermed klar til at færdes alene.
•    Er de uerfarne på cykel, skal de trænes på samme måde som mindre børn.

Læs mere om