6 gode råd til at komme i gang med bier
Råd 1: Kontakt din lokale forening af Biavlerforeningen.
Her kan du melde dig til begynderkurser, der finder sted hvert forår.
Råd 2: Mød og snak med andre biavlere.
Det er et godt netværk at have, god inspiration og mulighed for gode venskaber.
Råd 3: Hav alt udstyr på plads, inden du starter.
Så kan du koncentrere al din energi på bierne – og ikke på at reparere udstyr. Hos Biavlerforeningen kan du få en begynderpakke, der indeholder alt udstyr, man skal bruge som ny biavler.
Råd 4: Tænk på placeringen af dine bier, der skal være mad til dem
Du kan have bier, selvom du bor i byen. Men tænk på, at der skal være mad til bierne i nærheden. Det kan være blomstrende haver eller parker.
Råd 5: Sørg for, at du køber bierne fra en biavler, der har avlet rolige bier.
Det er de fleste heldigvis, men vælg en biavler du har tillid til, og tag ud og se de bier, du gerne vil købe.
Råd 6: Informer naboerne.
De vil meget sjældent være generet af dem, og så kan de glæde sig over at få flere frugter og bær i haven. Og måske et glas honning i ny og næ.