Bybierne samler honning på Kongens Nytorv

Honning skal dryppes på de friskplukkede jordbær

Løbsk som sirup, fingerklistrende og ravfarvet. Sommerhonning fra eget bistade dryppes på friskplukkede jordbær, når sæsonen topper. Det er honning i højeste potens for Viggo Jessen, der har 10-15 bistader i sin have på Amager ved Sundbyvester Plads.

»Honning er finest om sommeren, når den er flydende. Honning direkte fra bierne er bedst, den skal man sørge for at smage, hvis man får chancen. Så snart den bliver krystalliseret og rørt, forsvinder noget af smagen,« siger Viggo Jessen.

Viggo og Ulla Jessen satte deres første bistader i haven for 30 år siden, fordi det kunne være sjovt at se bierne flyve rundt derude mellem æbletræerne. Og så kunne de godt lide smagen af noget sødt.   

Kartoflerne brunes i honning

Honningen fra havens bistader bruges til alt. Den karamelliseres omkring kartoflerne, når det er jul, den bages i kager, dryppes i marinader og dressinger, lempes i tomatsaucen, lægges på pandekagerne og puttes i snapsen sammen med biernes eget lappemateriale til cellerne, det stive voks, der hedder propolis. Med honningsnapsen er der noget at ty til mod uro i maver og forårsforkølelser.

»Sukker bruger vi kun til at sylte rødbeder, rødkål og marmelade,« siger Viggo Jessen.

Forårets første honning smager af erantis og krokus

Forårets første honning er fin og lys med smag af erantis og krokus. Midt på sommeren kan den smage krydret af lavendel. Den tredje og sidste slyngning i august giver mørk honning med smag af gammeldags maltbolsjer.

Bier er vilde med bedstemors stauder

Vi tager fra Sundbyvester Plads fem kilometer mod nordvest til Kongens Nytorv, hvor Det Europæiske Miljøagenturs hus kranser pladsen i selskab med den franske ambassade og Det Kongelige tater. Fra øverste trappeafsats i Det Europæiske Miljøagenturs hus fører en stige direkte op på tagpappet og til tre himmelblå plastikbistader med svimlende udsigt ned på Kongens Nytorv og ryggen af Christian den 5’s rytterstatue. 

Bierne vil i løbet af sommeren producere honning, der overvejende smager af bedstemorstauder som ridderspore, storkenæb, løvefod, gyldenris og tusindvis af andre haveklassikere fra Kongens Haves 240 meter lange og syv meter brede staudebed. Væg til væg-blomster er guf for bier. 

Byhonnning er et socialt projekt

Oliver Maxwell er stifteren af Bybi, Danmarks første forening for biavl, som samtidig er et socialt projekt med bier. Han løfter et gult låg af det midterste bistade og afslører et mylder af små brune bier, hvis moder var en importeret bidronning fra Læsø. Siden 1990 har biavlere på Læsø prøvet at værne om den oprindelige bi. Nu har Læsøs brune bier en lille udvandret koloni i skyggen af Marmorkirkens kuppel.

Vil producere 2500 kilo byhonning i 2012 

Sidste sommer producerede bier fra 30 bistader i København 1010 kilo honning, der blev slynget og tappet på glas på herberget Sundholm. Bistaderne stod på tagene hos sponsorerne Bella Center, Carlsberg og Lundbeck i Valby, Sundholm og her på toppen af Det Europæiske Miljøagentur på Kongens Nytorv. Bierne laver honning fra blomstrende baggårde, altankasser og allermest fra jernbanesporene, der pløjer igennem København og danner frodige, grønne korridorer.

Af de 1010 kilo honning, der blev produceret af Bybi i fjor, blev 90 procent solgt tilbage til sponsorerne. I 2012 bliver over 80 bistader stillet op på Københavnske tage, og Bybi vil producere omkring 2500 kilo honning.

Biavlere er oftest skæggede ældre mænd

Oliver Maxwell havde ikke forestillet sig, at man kan lave honning i en storby, da han cyklede forbi Sluseholmen på Amager en forårsdag i 2010. En lille samling bistader dukkede op i han synsfelt. Han ringede til den biavler, der havde skrevet om sin honning på et skilt ved bistaderne.

»Det var en fantastisk verden at få indblik i. Biavlere er for det meste ældre skæggede mænd, der kan tale i timevis om bier. Erhvervsbiavlere har det i øjeblikket ikke så let, fordi prisen på honning er presset. Men avlerne er vigtige, fordi de holder gang i Danmarks blomster. De har en stor rolle at spille for miljøet. Vi må have flere i gang i byerne, hvor mangfoldigheden af planter er større end i kløver- og rapsmarkerne på landet,« siger Oliver Maxwell.

Asylansøgere vil gerne være biavlere

Asylansøgere undervises i biavl. Mens vi står på taget ved Kongens Nytorv, er biavlere fra Bybi et andet sted i byen i gang med et begynderkursus i biavl for 25 asylansøgere. De vil senere kunne oplære nye biavlere. Og børn fra tre københavnske børneinstitutioner får undervisning i biavl af tidligere hjemløse. Bybi handler ikke alene om bier, men om at sætte sociale og miljømæssige aktiviteter i gang. Bybi bliver støttet af sponsorater, midler fra fonde og salg af honning.

»Biavl kræver ikke gode sprogkundskaber eller en uddannelse. Jeg synes, der er noget smukt i, at mennesker på kanten af samfundet passer bierne, og bierne hjælper os med at få saftigere jordbær, større æbler, flere blomster og gør byens natur rigere. Og så er smagen af honning jo solskin og forår på glas,« siger Oliver Maxwell.