fest

Mad til fest: Middagsretter med lir og blær

Kokkenes tricks og restauranternes kreativitet smitter af på os andre. Vi krydrer med lakrids, plukker blomster til salaten, håndpisker flødeskummet og rører selv smørret, så vi får vennernes anerkendelse.

Et penselstrøg på tallerkenen og du har afluret et af kokkenes tricks

Køkkenet skal være et legeværksted

Popcornene poppes med en duftende dusk rosmarin, suppen krydres med lakrids, og frisk chili hakkes til isen. Mærkelig mad har godt pralepotentiale, og køkkenfiduser med lir og blær er en soleklar tendens, når vi holder sammenkomster og selskaber og plejer vores netværk, siger livsstilsekspert Anne Glad.
Køkkenet skal være et legeværksted. Lakridspulveret til maden er købt på apoteket, og vi demonstrerer overlegent, at vi har tid og kompetence, når vi håndpisker flødeskummet til lagkagen.
»Penge og statussymboler er gledet i baggrunden. Kreativitet og tid hører til vores nye værdier, vi gerne vil signalere med vores venner som publikum,« siger Anne Glad.

Måden vi fester på viser, hvad der betyder noget i vores hverdag

Vennerne skal se, hvad vi dur til. Måden, vi fester på, viser, hvad der betyder noget i vores hverdag. Festerne er et forstørrelsesglas på vores normer, forklarer forsker og leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod, der har skrevet bogen Traditionen tro? Hverdag og fest igennem 200 år.
Succes og lykke er tidens ideal. Især de yngre generationer signalerer succes til hinanden ved at skille sig ud og gøre sig synlige. Vennerne og omgangskredsen er dem, succesen spejles i, men sådan har det ikke altid været.

I gamle dage festede vi mest sammen med familien

I gamle dage festede vi sammen med familien, familiefællesskabet definerede, hvem vi var som personer. Det mønster begyndte vi at bryde i slutningen af 1960’erne, vi gjorde oprør mod, at familien satte rammerne, og lagde samtidig familietraditioner med fester og sølvbryllupper bag os. Vi begyndte at se dem som tomme ritualer, og vi holdt op med at klæde os pænt på til særlige lejligheder.

Sifonflasken er tilbage

Farfars sifonflaske til aftensjussen er vandret ud af barskabet og ind i køkkenet. Chiffonflasker kan lave andet end whisky og soda. Sæt nye patroner i og brug den til at sprøjte fint skum af for eksempel tomat på tallerkenen.

Vi fylder nyt indhold i festerne

Nu er billedet vendt igen. Vi bruger festerne og traditionerne til at pleje vores nye behov for at definere os i forhold til omgangskredsen. Vi holder vejfester, børnefamilier fejrer halloween sammen med andre familier og skaber uhygge med oplyste græskar, Sankt Hans er blevet en fest fuld af champagne- og successignaler. Vi fylder nyt indhold i traditionerne, så de passer til vores behov for at skille os ud og vise, hvem vi er.

Det begyndte med supermarkedets billige sølvkandelabre

Det begyndte med 1980’erne og 1990’erne, da ethvert lavprisvarehus solgte sølvkandelabre og damaskduge i billige efterligninger, og unge begyndte at tage kurser på Havreholm Slot for at lære alle de gode manerer, der blev kasseret i 1960’erne. En ny generation var i gang med et opgør mod forældrenes normløshed, fortæller Else Marie Kofod.

Nu er gammeldags frikassé et prestigegivende symbol

Vores lyst til at skille os ud kom samtidig med damaskdugene. Neglelakken blev fundet frem før jobsamtalen, vi begyndte at tage pænt tøj på, succes holdt op med at være et fyord. Det skete i forbindelse med et kollektivt løft i uddannelsesniveau, hvor mange kvalificerede nyuddannede måtte konkurrere om jobbene, og det er stadig vigtigt for os at vise, at vi har succes.
»Tiden er et knapt gode. Det giver prestige at bruge tid. For 25 år siden gjorde hjemmelavet syltetøj i gave ikke nogen glade. I dag er det supergodt, ligesom koldhævede boller og en god gammeldags frikassé er prestigegivende symboler,« siger Else Marie Kofod.