Rødbeder og lakrids smager godt sammen
Lakrids i mad overrasker smagsløgene
Suppen, rødbeden og kagen må gerne smage af lakrids. Det er en overraskelse for smagsløgene, og det er lækkert. Lakrids giver fylde og sødme i maden. Lakrids er lige som krydderier et af de mange midler, vi kan fremtrylle herlig smag med.
For meget lakrids i mad giver kvalm smag
Mia Kristensen og Jacob Damgaard, begge fødevarestuderende kommer her med fem opskrifter på lakrids i mad. Vi bringer dem her på siderne.
Men først nogle generelle regler for lakrids i mad: Lakrids må ikke overdoseres. For meget lakrids i mad kan godt blive kvalmt, så hvis du er i tvivl, så smag på maden, vent et par minutter og smag igen. På den måde når smagsløgene at slippe smagen, så du igen kan smage, om du har puttet lakrids nok i maden.
Smager af lakrids
- Estragon
- Kørvel
- Fennikel
- Anis
- Basilikum
Brug engelsk lakrids eller rålakrids
Brug engelsk lakrids eller rålakrids. Du kan købe det på apoteket eller i Matas. Brug ikke saltlakrids eller salmiaklakrids. Det giver ikke lakridssmag til maden. Lakridsrodspulver eller lakridsrødder er heller ikke det rigtige valg. Lakridsrodssmagen er for urteagtig og sød til at give kant til maden.
Tænk på lakridsen som en urt
Lakrids er godt til kål. Vil du bruge lakrids, så tænk på den som en urt. Mange urter deler aromastoffer med lakrids, for eksempel estragon, kørvel, fennikel, anis og basilikum. Meget fyldige retter er ikke velegnede med lakrids. ”Jeg ville for eksempel ikke krydre med lakrids i en lasagne eller pasta bolognaise,” siger Mia Kristensen.