Brunkagehus
DESSERT

Brunkagehus

Heksens hus i skoven fra brødrene Grimms fortælling er spiseligt og har et tag lavet af pande­kager. Samvirke har fundet en juleopskrift i arkivet, der nok skal sætte de små på prøve. 
  • 6 Personer

ingredienser

4 dl. sukker
2 dl. lys sirup
250 g Smør eller margarine
2 spsk. kanel
2 spsk. kardemomme
1 spsk. nellike
1 spsk. ingefær
1 tsk. potaske
1 dl. vand
14 dl. hvedemel

Glasur

2 spsk. æggehvide ­(pasteuriserede hvis ­glasuren skal spises)
175 g flormelis
1 tsk. eddike
3 dl. sukker

Pynt

- sølvkugler, flormelis, guld og sølvstøv eller andet kagepynt.

Sådan gør du

  1. 1
    Sukker og sirup kommes i en tykbundet gryde.
  2. 2
    Sukkeret smeltes under omrøring.
  3. 3
    Smør og krydderier kommes i gryden, der røres, til smørret er smeltet.
  4. 4
    Vand rørt med potaske blandes i, og blandingen afkøles, melet røres i dejen.
  5. 5
    Dejen skal være klæg, den bliver mere fast efter hvile i køleskab i 1-2 dage.
  6. 6
    Den kolde dej er hård, derfor skal den tages ud 1⁄2-1 time før, man skal bage.
  7. 7
    Og den bliver blødere, jo mere man arbejder med den.
  8. 8
    Evt. skal der æltes lidt mere mel ind i dejen.
  9. 9
    Dejen deles i to eller tre dele, dejen rulles ud på/mellem bagepapir eller på et meldrysset bord. Dejen skal være ca. 3 mm tyk.
  10. 10
    Bagepapir og dej lægges på en bageplade, skabelonerne lægges på, og delene skæres ud.
  11. 11
    Du kan hente skabelonen til huset her: http://classic.samvirke.dk/magasin-artikel/og-mor-har-peberkager-bagt 
  12. 12
    Dejen bages ved 175º - 8-10 min. for de små dele og ca. 16 min. for de store.
  13. 13
    Dejen skal have en god farve, men må ikke brændes.
  14. 14
    Ujævne kanter kan man skære forsigtig med en skarp kniv, lige når dejen kommer ud af ovnen.
  15. 15
    Bagepapir med figurer tages af bagepladen og afkøles helt.
  16. 16
    Glasuren røres sammen, og de forskellige dele pyntes.
  17. 17
    Brug et kræmmerhus af bagepapir.
  18. 18
    Når glasuren er helt stivnet, sættes de forskellige dele sammen med smeltet sukker. Sukkeret smeltes langsomt på en pande, ligesom til brunede kartofler. Når sukkeret er lysebrunt, sættes en ske under panden for at sukkeret kan blive ved med at være blødt uden at brænde.
  19. 19
    Inden kanterne sættes sammen, dyppes de i det varme sukker, eller man kan smøre sukkeret forsigtigt på kanterne.
  20. 20
    Delene stilles på bagepapir og holdes på plads til sukkeret er stivnet.

Tip!

Vi brugte proppen fra en tuschpen til at lave hul i stjerner og hjerter. Hvis man vil have brunkage­figurer, der står op, kan ­bunden på figuren dyppes i det smeltede sukker og limes fast på en brunkagebund fx et lille hjerte. Hvis man vil drysse kagepynt på brunkagerne, pensles de først med æggehvide. Brug pasteuristerede æggehvider, hvis kagerne skal ­spises. Et brunkagehus holder ikke i al evighed. Opbevar det på et tørt sted, så holder det længst.