Brændende kærlighed er dansk hverdagsmad, når det er allerbedst. Få, enkle råvarer forvandles til ren hygge, når den bløde kartoffelmos toppes med sprødstegt bacon og bløde løg. Det er en ret, der kan begejstre de fleste.
4 Personer
45 Minutes
Ingredienser
2 tsk.
olie
400 g
bacon i tern
3 stk.
løg
1 håndfuld
persille
Kartoffelmos
1 kg
kartofler
-
vand
75 g
smør
0.5 dl
letmælk
1 tsk.
salt
-
peber
ANNONCE
Sådan gør du
1
Skræl kartoflerne, skær dem i ensartede stykker, og kom dem i en gryde med koldt vand ca. 1 cm over kartoflerne. Kog dem i 15-20 minutter, til de er helt møre.
2
Kom olie på en varm pande, og steg baconternene ved middel varme, til de er sprøde og gyldne. Læg baconternene på et stykke køkkenrulle, men behold stegefedtet på panden
3
Pil løgene, og skær dem i skiver. Steg løgskiverne gyldne i baconfedtet.
4
Hæld vandet fra kartoflerne, og lad dem dampe af i gryden i 1-2 minutter. Mos kartoflerne grundigt med en kartoffelmoser eller et piskeris – undgå at bruge en stavblender for konsistensens skyld. Tilsæt smør og mælk lidt ad gangen, mens du rører. Mosen skal være cremet og lind. Smag til med salt og peber.
5
Anret kartoffelmosen med stegte bacontern og løg. Drys med hakket persille, og server med syltede rødbeder i mindre stykker.