Mormors kringle
BAGVæRK

Mormors kringle

  • 12 Personer
  • 100 Minutes

Ingredienser

50 g gær

55 g sukker
100 g smør
2.5 dl letmælk
2 stk. æg små
0.5 tsk. salt
520 g hvedemel
1 håndfuld rosiner
1 stk. æg til pensling
1 håndfuld mandler
1 spsk. sukker

Remonce

160 g smør
6 spsk. sukker
2.5 tsk. kanel
1.5 tsk. kardemomme

Sådan gør du

  1. 1
    Smuldr gæren i en røreskål, og hæld sukkeret i.
  2. 2
    Smelt smørret i en gryde ved lav varme. Tilsæt mælken, og lad blandingen køle af, til den er lunken.
  3. 3
    Rør blandingen sammen med gær og sukker i røreskålen, og tilsæt æg, salt og mel. Rør dejen godt sammen, og ælt den grundigt. Dæk skålen med et klæde, og sæt dejen til hævning i ca. 45 minutter.
  4. 4
    Rør smør, sukker, kanel og kardemomme godt sammen til en remonce.
  5. 5
    Del dejen i 2 lige store portioner. Rul dejen ud med en kagerulle, så du har et rektangel, der er ca. ½ cm tyk. Fordel remoncen på langs på midten af dejen. Drys med rosiner, og fold hver af siderne ind over remoncen, så de overlapper hinanden på midten. Klem forsigtigt kanterne sammen med fingrene for at sikre, at dejen lukker tæt om remoncen. Sæt kringlen på en bageplade med bagepapir, og lad den hæve i ca. 30 minutter med et viskestykke over.
  6. 6
    Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  7. 7
    Pensl kringlen med sammenpisket æg, og pynt med hakkede mandler og sukker. Bag kringlen i en forvarmet ovn i 16-18 minutter, til den er lækkert gylden og færdigbagt.