Fra jorden i en udtørret fjord kan far og søn levere rodfrugter i verdensklasse

Han starter bilen og snor sig ad de hullede grusveje, der løber mellem markerne i Fårevejles flade, nordvestsjællandske landskab. Bag træerne kan man i glimt ane naboen. En stor, hvid, firfløjet bygning – Dragsholm Slot.
Indimellem kan manden med det gråsprængte hår og det jordplettede arbejdstøj ikke lade være med at stoppe bilen og gå ud og trække noget op af jorden. Først en lilla gulerod, så en gul. Så en pastinak og så en rød kartoffel efterfulgt af en blå. 
Jorden – og rodfrugterne – tilhører Tom Christensen, der sammen med sin søn Niels er indehaver af Brogaarden.

Brogaarden ligger i, hvad man kan kalde grøntsagernes mekka. For landbrugsejendommen er solidt plantet i Lammefjorden, der tidligere var en fjordarm, som hørte til Isefjorden. Men engang i 1800-tallet besluttede man, at fjorden skulle tørlægges, da den frugtbare jord var for god til at være gemt væk under vandet. Og i dag har Brogaarden stor glæde af den beslutning.
”I Lammefjorden har der gennem mange tusind år bundfældet sig organisk materiale. Det gør jorden meget næringsrig. Samtidig er den blød, da det er gammel havbund med finkornet sand,” siger Tom Christensen.
Den lækre jord giver rodfrugterne en tyndere skræl end normalt, og det sætter sig i smagen.
”Vores rodfrugter har ikke behov for en tyk skal, for en skal er til for at beskytte mod bl.a. sten. Den fine jord giver en tyndere skal, og sammen med det gode næringsindhold synes vi, det giver en mere intens smag.”

I alt omfatter Brogaardens arealer 500 hektar, hvoraf 300 er grøntsagsjord. Derudover forpagter de landbruget ved naboerne på Dragsholm Slot. 
Det store område giver både mange rodfrugter og en sæson, der strækker sig længere end selve året.
”Vi gør jorden klar i marts eller april. Herefter sår vi. I løbet af sommeren passer vi markerne, og så begynder vi at høste. Det gør vi indtil december, og fra december til maj pakker vi det, vi har stående på køl. Vi har en højsæson på 13 måneder,” forklarer Tom Christensen.
Han har kaldt Brogaarden for sin arbejdsplads siden 1990, men titlen som ejer er stadig relativt ny. I 2024 købte han Brogaarden sammen med sin søn.
”Vi har altid været en landbrugsfamilie. Det er virkelig rart at deles om ansvaret med ham, og det gør det nemmere at planlægge langsigtet. For Niels kan kigge 30 år frem, og hvis jeg stod alene, ville jeg nok nøjes med at se 10 år frem,” fortæller Tom.
Som ejer kommer han ikke uden om papirbunkerne, der ofte stabler sig høje på kontoret. Men når papirarbejdet er gjort, og skrivebordet igen kan ses, kører han ud til markerne, hvor magien sker. Og hvor han blender ind med de andre medarbejdere. For Brogaardens hierarki er fladt. Det vigtigste er arbejdsglæden og fællesskabet.
”Alle medarbejdere har meget at skulle have sagt. Altså, jeg sidder jo selv i arbejdstøj og går ude i markerne, og når snakken går ved kaffebordet, kommer alle med forslag. Mine kolleger er min familie nummer to,” afslutter han.