Redaktionen anbefaler
Sprayrengøringsmidler er nemme at bruge, når du skal gøre det af med skidt og snavs. Men ifølge seniorforskere ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jorid Sørli og Niels Hadrup, kan rengøringsmidler på spray udløse allergiske reaktioner og i værste tilfælde give astma:
”Astma er en alvorlig sygdom, som man helst skal undgå. Så snart man indånder dråberne fra et rengøringsmiddel og får dem i lungerne, så er der en risiko for at få astma,” forklarer Niels Hadrup.
Når man får rengøringsmidler på huden, er huden en barriere, der beskytter kroppen mod midlet, men det gælder ikke for lungerne:
”Huden er en naturlig barriere, men når du bruger spray og indånder partiklerne, får du dem ned i lungerne, og lungerne har ikke den samme barrierefunktion, som huden har,” siger Jorid Sørli.
Vil du være sikker på at komme hjem med rengøringsmidler, hvor der er taget højde for sundheden, kan du vælge svanemærkede produkter. Mærkningen finder du på produkter, hvor der er regulereret i både mængde og type af kemikalier og for at sikre mindre påvirkning af sundhed og miljø.
Kilde: Svanemærket
For at undgå at de små partikler fra sprayen lyder anbefalingen naturligvis helt at undgå rengøringsmidler på spray.
”Overvej, om du kan finde et tilsvarende rengøringsmiddel som pasta, gel eller et rengøringsmiddel, der skal fortyndes i vand,” siger Niels Hadrup.
Hvis du ikke kan undgå rengøringsmidler på spray, lyder rådet, at du vælger pumpespray. Spraydåser med drivgasser er nemlig farligere end pumpesprays, hvor du selv skal pumpe indholdet ud af flasken.
”Spray med overtryk er farligere, fordi de laver meget små dråber, og de små dråber kan nemmere komme ned i lungerne sammenlignet med pumpesprays,” forklarer Jorid Sørli.
Desuden viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2021, at dobbelt så meget af produktet fra trykdåser bliver hængende i luften sammenlignet med produkter fra pumpespray.
Når du kommer glasrens på spejlet, er der en anden risiko for at få dråberne indenbords, fordi du laver dråber i luften i det område, som du står i og indånder luften i. I stedet for at spraye rengøringsmidlet direkte på den beskidte overflade, kan du i stedet spraye i en klud:
”Når du sprayer i en klud, stopper du skyen. Så kan du polere med kluden i stedet – og kluden skulle nok tages i brug før eller siden alligevel,” siger Niels Hadrup.
I øvrigt er det en god idé at lufte ud under rengøringen, så luften bliver udskiftet, og du slipper for at have partiklerne hængende i rummet.
Måske har du brugt de samme rengøringsmidler år efter år og ved nøjagtigt, hvordan toiletrens, klorin og universalrens skal håndteres. Men Jorid Sørli og Niels Hadrup anbefaler, at man altid læser brugsanvisningen og følger instrukserne.
Nogle gange kan det være nødvendigt at tage de skrappe rengøringsmidler i brug for at komme til bunds i snavset. Rengøringsmidler med sundhedsfare er udstyret med et faremærke. Her giver det ifølge Niels Hadrup særligt god mening at undgå sprayflaskerne:
”Vælg et produkt på en anden form end spray, så du undgår at få det farlige stof ned i lungerne.”