indkøb

Er al ultraforarbejdet mad dårligt for min sundhed?

Ultraforarbejdet mad fylder mere og mere på vores tallerkner, og studier viser, at ultraforarbejdede madvarer hænger sammen med overvægt og en række sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, visse former for kræft og type 2-diabetes. Men skal vi holde os helt fra den ultraforarbejdede mad? Samvirke har spurgt en ekspert fra Diabetesforeningen

Vi spiser mere og mere ultraforarbejdet mad

Ultraforarbejdet mad har i stigende grad sneget sig ind i vores kost, og det gælder alt fra brød og yoghurt til færdigretter og pålæg. Det kan være svært helt at dreje uden om den ultraforarbejdede mad på indkøbsturen, men ifølge Cecilie Sandvad, der er ernærings- og rådgivningskonsulent hos Diabetesforeningen, kan summen af tilsætningsstofferne i den ultraforarbejdede mad være problematisk:

»Tilsætningsstofferne kan være problematiske i takt med, at vi spiser flere og flere ultraforarbejdede madvarer med f.eks. emulgatorer, der kan påvirke tarmfloraen.«

Undgå nitrat og nitrat

Det kan være en jungle at finde rundt i ingredienslisten på madvarerne i supermarkedet, men ifølge Cecilie Sandvad er det en god idé at tage et blik på ingredienserne, inden maden ender i indkøbskurven. Her råder hun til, at man undgår nitrit (E249) og nitrat (E252).

Særligt i køledisken med kødprodukter skal man være opmærksom på nitrit og nitrat:

»Ultraforarbejdede kødprodukter og -pålæg er ofte tilsat nitrat og nitrat, og de to tilsætningsstoffer nedbrydes til nitrosaminer, der er kræftfremkaldende,« forklarer Cecilie Sandvad.

Hvorfor er ultraforarbejdet mad et problem?

En stor del af den ultraforarbejdede mad, vi spiser, har et højt indhold af sukker, salt og fedt. Når de ultraforarbejdede madvarer fylder mere og mere på tallerkenen, bliver der overladt mindre plads til madvarer med vigtige sundhedsfremmende vitaminer, mineraler og fibre. Samtidig kan man nemt komme til at spise for meget af de ultraforarbejdede madvarer, fordi ultraforarbejdet mad typisk er designet til, at den er nem og hurtig at spise.
Kilde: Spis rigtig mad

Vælg dansk og økologisk

Vil man ikke undvære rullepølse og hamburgerryg i madpakken, kan man vælge pålæg, der er dansk og økologisk:

»Økologisk kødpålæg må ikke tilsættes nitrat og nitrat, så vælger du økologisk, undgår du automatisk de to tilsætningsstoffer. Generelt indeholder økologisk kødpålæg færre tilsætningsstoffer,« siger Cecilie Sandvad.

Undgå sukkersødede og sukkerfri drikkevarer

Rådene lyder også, at man skal undgå sukkersødede og sukkerfri drikkevarer og i stedet drikke postevand. Drikkevarer har nemlig et højt indhold af tilsat sukker eller sødemiddel, og sødme i madvarer kan have flere konsekvenser:

»Drikkevarer med et højt indhold af tilsat sukker er associeret med øget risiko for type 2-diabetes. Desuden er søde drikkevarer, som enten er tilsat sukker eller sødemiddel, med til at øge den generelle sødme i vores kost, så vi vænnes til smagen. Når vi bliver vant til sødme i kosten, risikerer vi at spise flere søde sager, end vi ellers ville eller har brug for,« siger Cecilie Sandvad.

Undgå madvarer med højt indhold af salt, sukker og mættet fedt

Endnu et råd lyder, at man skal undgå madvarer med et højt indhold af salt, sukker og mættet fedt. Ifølge Fødevarestyrelsen er det f.eks. slik, chokolade, chips, kage, kiks, is, desserter, sodavand og nogle typer fast food, pølser, dåsemad og færdigretter. For at undgå for meget tilsat salt, sukker og mættet fedt kan du kigge efter Nøglehullet. Mærket finder du kun på madvarer, som lever op til kravet om mindre fedt, sukker og salt og flere fuldkorn og kostfibre.

Det grønne Nøglehulsmærke siger dog ikke noget om, hvorvidt maden er ultraforarbejdet eller ej, men mærket bruges på varer, der har et lavere indhold af fedt, sukker og salt i forhold til andre madvarer i samme kategori – og på varer med flere fuldkorn og kostfibre. Nøglehullet findes på mere end 4000 forskellige produkter, og du kan f.eks. finde mærket på grøntsager, frugt, mælk, ost, brød, pålæg, olier, færdigretter og dressinger.

Vidste du …

At ingredienslister står i rækkefølge efter faldende vægt? Det vil sige, at den ingrediens, der står øverst på ingredienslisten, fylder mest i madvaren, og den ingrediens, der står til sidst, fylder mindst. Desuden skal alle ingredienser oplyses i ingredienslisten, hvis den største flade på madvarens pakning er større end 10 cm², og medmindre madvaren er et uforarbejdet produkt som f.eks. frisk frugt, grøntsager, ost og smør
Kilde: Sundhed.dk

Kig efter de originale råvarer i varen

Når man er i tvivl, om et produkt i supermarkedet eller køkkenskuffen er ultraforarbejdet, kan man undersøge, hvor mange råvarer der i produktet, og om du kan reelt kan se råvarerne:

»I mange ultraforarbejdede produkter kan man ikke se den originale råvare. Tager man en pose med ostepops, kan man f.eks. ikke se osten. Tager man derimod en færdig salat, er der f.eks. salatblade, grøntsager, pasta og tun. Salaten kan også indeholde en salatdressing, som er ultraforarbejdet, men i sin helhed er salaten et godt produkt, der kun er tilføjet en smule ultraforarbejdet,« forklarer Cecilie Sandvad.

Drop ikke rugbrødet

Rugbrød i supermarkedet hører under de ultraforarbejdede madvarer, men det skal ikke afholde os fra at købe rugbrød, lyder rådet fra Cecilie Sandvad:

»Rugbrød i supermarkedet er ultraforarbejdet, fordi det er tilsat holdbarhedsforlængende stoffer og stoffer, der gør brødet mere blødt. Det gode ved rugbrød er, at det indeholder mange fuldkorn og kostfibre, så det positive ved rugbrød opvejer det negative«.

På samme måde opvejer de gode egenskaber ved morgenmadsprodukter med Fuldkornslogoet og fiskeprodukter som sild i lage det faktum, at madvarerne kan klassificeres som ultraforarbejdede.

Vil man helt undgå at købe brød med tilsætningsstoffer, kan man gå efter brød på frost.

»Brødet bliver frosset kort efter bagning, så det er så friskt som muligt, når det bliver tøet op. Og derfor er det ikke nødvendigt med tilsætningsstoffer,« forklarer Cecilie Sandvad.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse