Gider du have børn med i køkkenet?

Lyden af glade stemmer spreder sig på gangene på Blågård Skole, og fredagsstemningen har indtaget skolens kantine, hvor et hold elever fra 6. klasse er samlet for at spise kage – en fragilité med jordbær- og rabarbercreme. Eleverne har selv bagt bunde, pisket flødeskum og smagt til. For skolen på københavnske Nørrebro er en del af konceptet Københavns Madskoler, hvor elever fra 6. årgang på skift har en uges praktik i køkkenet. Her laves mad, og retterne serveres for skolens andre elever og spises i fællesskab. 
”Jeg glæder mig til at komme i madskole. Det er ret hyggeligt at være i køkkenet, for man kan snakke med sine veninder, mens man hakker grøntsager. Og så lærer vi at bruge nye teknikker og lave nogle andre retter end dem, vi plejer at få derhjemme,” fortæller Elna, mens de andre smager på den nybagte fragilité. Klassekammeraten Astrid stemmer i:
”Hvis vi laver en ret i madskolen, som jeg rigtig godt kan lide, plejer jeg at sige det til mine forældre, så vi kan lave retten derhjemme. Vi har f.eks. lavet en pastaret med græskar, som vi har lavet flere gange derhjemme også.” 

Færre børn er med ved køkkenbordet

Det er dog langtfra altid, at madlavningen foregår i børnehøjde. De fleste børn får nemlig serveret måltider, som de ikke selv har været med til at lave. I en undersøgelse fra videns- og forandringsorganisationen Madkulturen i 2018 svarede 15 % af de adspurgte børnefamilier, at børnene (0-17 år) var med til at lave mad på en typisk hverdagsaften, men i 2022 svarede kun 9 % i en tilsvarende undersøgelse fra Madkulturen, at børnene var med til at røre i gryder og smage maden til på en typisk hverdagsaften. Og det til trods for at den samme undersøgelse viste, at ni ud af 10 forældre synes, det er vigtigt, at børn lærer at lave mad. 
Ifølge direktør for Madkulturen Judith Kyst kan børns manglende deltagelse i køkkenet bl.a. skyldes, at forældrene har færre ressourcer at give af. Både i form af egne manglende madlavningskompetencer og pga. manglende evne til at finde på måder at inddrage børnene.
”Vi ved, at halvdelen af danskerne oplever mangel på opfindsomhed som en barriere for madlavningen. For børnefamilier med børn  på 0-7 år gælder det to ud af tre,” fortæller hun. 

Børn vil gerne lave mad, men der er ikke tid 

Arla Fondens årlige undersøgelse af børns madvaner viser, at halvdelen af danske børn faktisk gerne vil være med i køkkenet, og at tre ud af fire børn godt kan lide at lave mad. Men når forældrene i samme undersøgelse bliver spurgt til, hvad der kan ligge til grund for, at børnene ikke er med i køkkenet, svarer godt en tredjedel, at det er tidskrævende at få de små til at hakke grøntsager, stege kød og smage maden til, og en femtedel vil hellere bare lave maden selv. Og ifølge Judith Kyst kan den manglende invitation fra forældrene også skyldes travlhed.
”Vi lever i et accelerationssamfund. Hverdagen er blevet mere presset og fragmenteret, og i børnefamilier er madlavningen blevet en ting, der skal overstås, frem for noget, vi gør sammen,” forklarer hun. 
Når aftenen står på fritidsaktiviteter, lektier og godnatlæsning, er der altså mindre tid til at samles ved køkkenbordet, og madlavningen taber typisk i kampen om danskernes tid. 
Hver tredje af os bruger således under 15 minutter på at lave aftensmad på en typisk aften. Judith Kyst peger på convenience-mad som en del af problemet, for når vi har mindre tid til at gå i køkkenet, tyer vi til de nemme løsninger. Det kan være en færdigblandet salat, butter chicken på glas eller takeaway fra det lokale pizzeria. Jo mere mad, der kommer direkte fra posen, bakken eller leveringsbuddet og op på tallerknen, desto mindre madlavning kan børnene også inddrages i. 
Ifølge Madkulturens undersøgelse fra 2015 udgjorde den hjemmelavede mad 82 % af danskernes aftensmad, og i en tilsvarende undersøgelse fra 2022 var andelen af hjemmelavet mad nede på 76 %. Samtidig har der været en stigning i andelen af færdigretter, takeaway og udespisning fra 18 % i 2015 til 24 % i 2022. 

Det er ikke uden konsekvenser, at børnene ikke deltager i køkkenet, når klokken nærmer sig aftensmadstid. Forskning viser nemlig, at vaner, smag og læring grundlægges tidligt – også når det kommer til madlavning. 
”At kunne lave mad er en grundlæggende livskompetence i lighed med at kunne læse og regne. Madlavning handler ikke kun om at kunne tage vare på sig selv, når man flytter hjemmefra, men også om at kunne passe på fællesskabet og kloden,” forklarer Judith Kyst. 
Når børn således i stigende grad præsenteres for færdiglavet mad, skal de ikke forholde sig til tilberedning og tilsmagning, råvarernes beskaffenhed og madens indhold af salt, sukker og fedt. Tager man butter chicken på glas som eksempel, bliver der altså ikke taget stilling til, om kyllingekødet stammer fra en turbokylling eller frilandskylling, og om saucen er lavet på madlavningsfløde eller piskefløde.

Børns madmod bliver større, når de selv laver maden

I madskolens køkken på Blågård Skole overtager køkkenleder Christian Rune Jensen ordet efter Elna og Astrid, så de kan tilslutte sig kammeraterne for at smage på fragiliteen. Den lyserøde creme er blevet lidt blød, og de er enige om, at der skulle have været mere husblas i. Men smagen er god. 
Køkkenleder Christian Rune Jensen arbejder dagligt for at få eleverne til at tage stilling til den mad, de kommer i munden. 
”Eleverne bliver både præsenteret for velkendte og nye råvarer, og når børnene laver maden fra bunden, får de selv lov til at sanse og finde ud af, hvad de synes om maden,” siger han. Når børnene selv har fingrene i bolledejen, udvikler de ifølge Christian Rune Jensen deres kompetencer i køkkenet, og der bliver skabt en naturlig nysgerrighed på maden.
”Børnenes madmod bliver større. Noget mad kan måske være lidt farligt til at begynde med, men når børnene selv har været med til at lave maden, vil de som regel også gerne spise den.

Alle børn kan lave mad, men langtfra alle bliver præsenteret for madlavning 

Når eleverne fra 6. klasse skal være med i madskolens køkken for første gang, kan Christian Rune Jensen nikke genkendende til, at nogle børn ikke har køkkenfærdigheder med hjemmefra. Nogle har måske en fast maddag, mens andre skal lære, at man skal bruge et skærebræt, når der skal snittes grøntsager.
”Alle børn kan lave mad, men langtfra alle er blevet præsenteret for madlavning. Heldigvis kan man hurtigt mærke, at børnene vokser med opgaven,” siger Christian Rune Jensen. 
Når klokken ringer til frokost på Blågård Skole, bliver maden fra madskolens køkken serveret af de små kokke selv, og alle elever er samlet i en fællessal. Selvom alle spiser sammen, har nogle elever også madpakker med. Maden er nemlig en tilvalgsordning og ikke et gratis tilbud, så mens alle fra 6. årgang er med til at lave maden, er det ikke alle, der sætter tænderne i den. Selvom forældre kan søge økonomisk tilskud til ordningen, kan der være flere grunde til at vælge madskolens mad fra – f.eks. at mors madpakke smager bedre. 
Judith Kyst bakker op om alle initiativer, der kan løfte de mindstes madfærdigheder. Men hun peger også på, at initiativer, der ikke inddrager alle, kan skabe ulighed i vores sundhed.
”Det er ikke alle børn, der får muligheden for at hente deres kompetencer på en madskole. Skolerne bør træde i karakter og få alle børn med, men kæmpe opbakning til alle tiltag, der hiver i den rigtige retning.” 

Madlavning bør fylde mere på skoleskemaet 

Spørger man forældrene i børnefamilier, om undervisning i madlavning bør fylde mere på skoleskemaet, end det gør i dag, svarer tre ud af fem ja. Det viser tal fra Coop Analyse. 
Der kan naturligvis sættes spørgsmålstegn ved, om det er skolens ansvar, men ifølge Christian Rune Jensen er de fleste familiers tid knap, og derfor er skolernes initiativer vigtige. Han råder dog forældre til at understøtte skolerne bedst muligt i at lære børnene at lave mad.
”Tal positivt om madlavningen, og spørg ind til, hvad børnene har lavet i køkkenet. Børnene kan lave nok så meget mad i skolen, men hvis ikke madkundskaberne får lov til at blomstre i hjemmet, er det svært at nå i mål.”