I Danmark havde ingen ure hjemme før et hollandsk skib strandede på Bornholm i 1744

1400 f.Kr.: Man kan kun se klokken i solskin

Verdens ældste bevarede ur kan ses på Det Egyptiske Museum i Berlin. Soluret er fra Thutmose III’s regeringstid 1479-1425 f.Kr. Både babylonierne og egypterne havde luret, at man kan aflæse dagens tidspunkt ved hjælp af en lodret pind – en såkaldt gnomon – der står på en jævn flade. Når solen skinner på pinden, falder skyggen på fladen, og skyggens retning viser, sådan cirka, hvornår det er frokosttid. Ved at bruge en sten som flade kan man inddele dagen i mindre enheder, og det er smart, når arbejdstiden skal udmåles. Det er ikke helt enkelt. Soluret skal stå nøjagtigt i forhold til jordens rota­tionsakse for at være til at stole på, så det skal tilpasses hver årstid. Og så virker det kun i solskinsvejr.

966: Tiden går, klokken slår - og nu skal der kaldes til bøn

Det siges, at det var pave Sylvester II, som fandt på at lave en mekanisme, så en klokke kaldte munkene til bøn med regelmæssige mellemrum. Paven havde forinden bestemt, at alle klostre skulle have et solur, men det var bare ikke særligt effektivt, når det var overskyet eller mørkt. Man ved ikke helt, hvordan Sylvesters mekanisme fungerede, men det var kirken, der førte an i udviklingen. 

1237: Nu kan tiden styres

Man eksperimenterer med faldende lodder, der får viserne til at dreje rundt, men først da den franske kunstner Villard de Honnecourt opfinder det såkaldte hæmværk, begynder urene at gå mere nøjagtigt. Hæmværket, der styrer hastigheden i uret, er afgørende for urets udvikling, men de Honnecourt tror ikke selv på sin opfindelse.

1371: State of the art - nu kommer der ure alle vegne

Mekanikken bliver bedre, og på 10 år installeres offentlige ure med klokke i over 70 europæiske byer, oftest i rådhus- og kirketårne. Som regel er der ingen synlig tidsangivelse, blot en urskive, og så fortæller et slagværk, hvad klokken er slået – hvilket angiveligt er grunden til, at vi stadig spørger: ”Hvad er klokken?” 
Verdens ældste stadig fungerende mekaniske ur bliver installeret i Salisbury Cathe­dral i England i 1386. Det virker døgnet rundt og er mere nøjagtigt end alle hidtidige ure. State of the art. Det første ur i Danmark installeres i øvrigt i Ribe Domkirke i 1401.
 

1511: Et ’æg’ i bæltet

I Nürnberg finder urmageren Peter Henlein på at bruge fjedre i stedet for lodder, så uret ikke vejer et ondt år. Han skaber det første bærbare ur, der kaldes nürnberger-æg. Man kan sætte det i bæltet eller hænge det om halsen. 

1590: "Det svinger", tænkte Galileo Galilei 

Den italienske videnskabsmand Galileo Galilei sidder og kigger på de svingende lysekroner (pga. vinden udefra) i katedralen i Pisa og opdager, at svingningstiden for et pendul bestemmes af dets længde. Regelmæssige svingninger styrer et ur, tænker Galilei. Først næsten 70 år senere lykkes det den hollandske fysiker Christiaan Huygens at konstruere verdens første pendul-ur, som får unøjagtigheden helt ned på 15 sekunder pr. døgn. Det bliver almindeligt at bygge ure ind i høje skabe for at beskytte den følsomme mekanik. Man kan se urskiven bag skabets glaslåge. Standuret er født.

1744: Skibet er ladet med …

… standure, da et hollandsk skib på vej mod Skt. Petersborg strander ved Bornholm under novemberstormen. Der er ingen urmagere på øen, så rokkedrejeren i Rønne får til opgave at stå for reparationen og opnår så stor ekspertise, at han selv sætter en produktion af lignende ure i gang. Fra 1750 til 1900 er der registreret 200 bornholmske urmagere, og bornholmerure eksporteres til hele verden.

1787: Så står vi op!

Levi Hutchins har meget på samvittigheden, for han opfinder verdens første vækkeur – i New Hampshire, USA. Levis vækkeur har, ud over at være vækkeur, en stor ulempe. Det kan kun ringe klokken fire om morgenen. Først i 1876 får Seth E. Thomas patent på et mekanisk, optrækkeligt vækkeur, der kan sættes til at vække på alle tidspunkter af døgnet. 

1914-18: Maskulinitet og mandsmod

Den parisiske urmager Abraham-Louis Breguet lavede i 1811 verdens første armbåndsur, men under første verdenskrig bliver uret udbredt blandt soldater og vinder også frem uden for skyttegravenes rædsler. Før krigen blev det betragtet som ’kvindagtigt’ at gå med armbåndsur, nu forbindes det med maskulinitet og mandsmod. Året efter krigens afslutning skriver en stor amerikansk avis: ”The Great War made the world safe for men who wear wrist-watches.”

1955 : Verdens første præcise atomur

… der anvender svingninger i atomer til at styre uret, udvikles i England af fysikeren Louis Essen. I tårnet på Københavns Rådhus indvier kong Frederik IX Jens Olsens ligeledes meget præcise ’verdensur’.

1969: Et ur helt på månen

Astronauten Buzz Aldrin betræder månen med et Omega Speedmaster Professional på armen. I Japan lancerer Seiko det første kommercielle kvarts-ur, Astron 35 SQ, der bruger kvartskrystaller til at måle tid og er meget mere præcist end tidligere ure.

1982: Popsmarte ur

Det schweiziske plastfremstillede lavpris-ur Swatch stormer direkte ind i kampen mod japanerne om verdensmarkedet – iført årtiets mest aggressive kulører.

1998: Ikke helt så smart

I 1970 lancerede Hamilton verdens første digitalur, og 28 år senere lancerer Seiko verdens første smartwatch med navnet OnHand PC. Det ligner en enorm klump på håndleddet, men det skal også have plads til en gul joystick, så man kan skrive noter, bruge lommeregner og lave kalenderaftaler. Batteriets levetid er kort. Det bliver OnHandPC’s levetid også.

2015: Ret så smart

Smartwatches med bl.a. aktivitetstracker vinder terræn. Apple lancerer iWatch, der snart bliver til Apple Watch og med sine mange såkaldte features får trendforskere til at forudsige det traditionelle armbåndsurs snarlige død.

2022: Ét sølle sekund på 300 millioner år

Et moderne atomur taber bare ét sekund på 300 mio. år. Danmarks første atomur etableres i Danmarks Nationale Metrologiinstitut i Hørsholm som et af de 85 atomure i 63 nationer, som den internationale koordinerede 24-timers tidsstandard UTC er baseret på.

2024: Uret kan (næsten) alt 

Apple Watch 9 reagerer på håndbevægelser, så man f.eks. kan besvare et opkald, åbne en notifikation eller afbryde musik på uret ved at trykke pegefinger og tommelfinger sammen to gange. Det kan også vise tiden.