Kartoffelpizza med rosmarin og hvid trøffelolie
VEGETAR

Kartoffelpizza med rosmarin og hvid trøffelolie

Kog kartoflerne først og brug mascarpone på bunden - det smager  lækkert og giver bunden en dejlig tekstur. Opskriften stammer fra kogebogen "Perfekt Pizza" af Jon Daniel Edlund. 
  • 2 Personer

Du skal bruge:

lidt durummel
270 g pizzadej
1 spsk. mascarpone stor
lidt mælk eller vand
3 stk. kartofler små
1 håndfuld salt en lille håndfuld
1 håndfuld frisk rosmarin
100 g mozzarellaost eller fior di latte

Efter bagning

lidt hvid trøffelolie

Sådan gør du

  1. 1
    Start med at trykke din pizzadej ud, se hvordan på side 48. Rør mascarponen med en lille smule mælk eller vand for at gøre konsistensen mere lind, smørbar og cremet. Rør ikke for længe, da den kun bliver tykkere og tykkere. Fordel et tyndt lag mascarpone på dejen, til der er 2-3 cm ud til kanten. Brug mit kartoffeltip, vrid kartoflerne for salt og væske, og placér dem på pizzaen. Drop at placere skiverne enkeltvis og pænt, der må gerne komme masser af kartofler på! Tilføj frisk rosmarin og til sidst mozzarellaost. Tag nu fat i dejen, og stræk den tynd og stor hele vejen rundt. Det er her, du former din pizza rund og flot!
  2. 2
    Der er ikke noget værre end at bide ned i en tyk, rå skive kartoffel på sin kartoffelpizza. Men det er faktisk nemt at undgå! Riv dine kartofler (med skræl på) så fint som muligt på et mandolinjern. Giv dem et godt skud salt, og massér saltet grundigt ind i skiverne. Lad det stå og trække i 5 minutter, og klem derefter så meget væde ud af kartoflerne som muligt. Både væske og salt trænger ud af kartoflerne, og så er de klar til at komme på pizzaen, uden at den bliver for salt eller slasket. Du kan også bruge sød kartoffel, som giver en smuk orange farve og en sødere smag.
  3. 3
    Bag din pizza i din pizzaovn på minimum 430 grader, til skorpen er begyndt at få lidt farve. Hold øje med skorpen! Den skal have lidt farve. Farve betyder karamellisering, hvilket giver smag til din pizza. Når pizzaen er færdigbagt, toppes den med hvid trøffelolie.
  4. 4
    Skal pizzaen være mindre vegetarisk, vil jeg stærkt anbefale en smule salsicciapølse (vælg den med et snert af fennikel), det smager amazing.

Tip!

"Skal pizzaen være mindre vegetarisk, vil jeg stærkt anbefale en smule salsiccapølse med fennikel - det smager amazing!"  Jon Daniel Edlund