Svampepizza med timian og trøffelolie
VEGETAR

Svampepizza med timian og trøffelolie

Vegetarisk pizza med fantastisk topping af trøffelolie og urteolie. Fyldt med smagen af umami. 
  • 2 Personer

Du skal bruge:

200 g blandede svampe
- salt
- trøffelolie
lidt durummel
270 g pizzadej
1 spsk. mascarpone
1 lidt mælk eller vand
1 håndfuld frisk timian
100 g mozzarellaost eller fior di latte

Efter bagning:

- trøffelolie
- urteolie

Sådan gør du

  1. 1
    Rens svampene, og hak dem groft. Drys med lidt salt, og steg dem hårdt på en tør, varm pande i 6-10 minutter, til de er bløde og har afgivet en masse væske. Hæld dem i en skål med et lille skvæt hvid trøffelolie eller urteolie, og bland det.
  2. 2
    Start med at trykke din pizzadej ud. Rør mascarponen med en lille smule mælk eller vand for at gøre konsistensen mere lind, smørbar og cremet. Rør ikke for længe, da den kun bliver tykkere og tykkere. Fordel et tyndt lag mascarpone på dejen, til der er 2-3 cm ud til kanten. Top med en masse svampe, frisk timian og mozzarellaost.
  3. 3
    Tag nu fat i dejen, og stræk den tynd og stor hele vejen rundt. Det er her, du former din pizza rund og flot.
  4. 4
    Bag din pizza i din pizzaovn på minimum 430 grader, til skorpen er begyndt at få lidt farve. Hold øje med skorpen! Den skal have lidt farve. Farve betyder karamellisering, hvilket giver smag til din pizza. Når pizzaen er færdigbagt, toppes den med lidt hvid trøffelolie og urteolie.
  5. 5
    Brug gerne en masse forskellige svampe, det smager lækkert og giver en endnu flottere pizza! Jeg kan bl.a. anbefale champignon, bøgehatte, østershatte, enoki, kejserhatte, kantareller – alle slags kan bruges!

Tip!

"Brug gerne en masse forskellige svampe - det smager lækkert og giver en endnu flottere pizza! Jeg kan blandt andet anbefale champignon, bøgehatte, østershatte, enoki, kejserhatte, kantareller - alt kan bruges"Jon Daniel Edlund