Mere end 30 procent af den sorterede plastik bliver ikke genanvendt

Skraldespanden med plastik har top på. Stigende bevidsthed om klima, hverdagsforbrug og endnu flere skraldespande under køkkenbordet og ude i indkørslen har nemlig fået danskerne til at sortere i stor stil, og siden 2014 er mængden af plastikaffald mere end fordoblet, måske nærmest tredoblet.

Men selvom vi sorterer og sorterer, er det ikke ensbetydende med, at al plastikken bliver genanvendt. 

Mere end 30 % af den plastik, danskerne putter i plastik-affaldsspanden, ender således slet ikke som ny plastik, men havner i en stor ovn, hvor man brænder plastikken af og udnytter den til at skabe energi. Det viser en rundringning, månedsmagasinet Samvirke har foretaget til de danske kommuner og affaldsselskaber.

Og vi taler ikke om én eller for den sags skyld otte skraldebiler fyldt med plastik, som kører ind til forbrændingsovnene. Danskerne sorterer hvert år mere end 66.000 ton plastik fra husholdningsaffaldet og lægger det i spanden til genanvendelse.

De affaldsselskaber, Samvirke har talt med, tømmer samlet set mere end hver anden skraldespand i Danmark. Og bruger vi deres vurdering af, at 30 % af plastikken ender som energiudnyttelse – som det kaldes, når man brænder affald af og bruger varmen til at lave bl.a. fjernvarme og el – ender knap 20.000 ton af den plastik, danskerne møjsommeligt har sorteret fra, i en forbrændingsovn. 

Dårligt plastikemballage gør plastikken svær at genanvende

Dårlig emballage er en af forklarin­gerne på, at så meget plast slet ikke ender som ny plastik, fortæller Morten Glasius, der er funktionsleder for kommunikation hos Odense Renovation, som årligt indsamler 2.900 ton plastik og mælkekartoner.

Her er det 19 % af plastikken, der ikke kan genanvendes. 

”En del af den emballage, som produceres i dag, er i så dårlig kvalitet, at den ikke kan genanvendes. Det giver også udfordringer for genanvendelsen, når forskellige materialer eller plasttyper er svejset sammen i samme produkt,” fortæller han. 

Forskellige plastiktyper skaber problemer

Plastik laves af olie, og hver gang man producerer 1 kg helt ny plastik, udledes 2,35 kg CO2 til atmosfæren, viser tal fra Dansk Affaldsminimering. 1 kg plastik produceret af genanvendte materialer udleder kun 0,16 kilo CO2.

Det stemmer godt overens med en rapport fra COWI og Brancheforeningen Cirkulær, der angiver besparelsen til 2,17 kilo CO2 pr. kg genanvendt plastik.

Forskellige undersøgelser har forsøgt at fastslå, hvor meget plastik hver husstand årligt smider ud, men forskellige metoder giver forskellige resultater. Dog er man enige om, at en gennemsnitlig dansk husstand smider omkring 50 kg plastik ud hvert år. 

Nana Winkler er specialkonsulent hos Brancheforeningen Cirkulær, og hun peger på, at bl.a. de mange forskellige plastiktyper kan gøre det svært at sikre høj genanvendelse.

”Emballagedesignet betyder enormt meget for genanvendelsen. Plastikindustrien har lavet en meget fin guide til, hvordan producenterne kan lave gode emballager, og derfor kan det undre mig, at der kommer så mange nye emballager på markedet, hvor man alligevel ikke har tænkt genanvendelse ind, for er emballage først designet til genanvendelse, skal den nok blive genanvendt. Men der ligger jo meget markedsføring i emballagen også.”

Fødevareemballage ender som vejkegler

Nogle af producenterne er dog også så plastikforskrækkede, at de helt dropper plastikken, når de lancerer ny emballage, men det er sjældent en god idé, mener Nana Winkler. 

”Det er jo ikke nødvendigvis bedre at erstatte plastik med et stykke pap, der bliver slasket, når det har været i kontakt med fødevarer. Pap skal være rent og tørt for at kunne bruges. Meget plastik kan genanvendes, hvis blot det er designet hensigtsmæssigt.”

Meget plastik er slet ikke sammensat på en måde, så det er sikkert at genanvende plastikken til samme type af produkter. Nogle plastproducenter kan bruge stoffer i deres ’opskrift’, som forhindrer, at plastikken kan bruges til eksempelvis fødevarer.

Derfor ender f.eks. emballage fra madvarer ofte som vejkegler eller plastikrør, fortæller Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i organisationen Plastic Change. 

”Sammensætningen af plastik og emballager er i dag alt for ubæredygtig. Vi skal i gang med at tale om, hvad de forskellige stykker plastik indeholder, og begrænse vores plastikforbrug. Vi skal også blive enige om at bruge færre typer plastik og at bruge færre stoffer, der ødelægger mulighederne for genanvendelse.”

Når man siger genanvendelse af affald og sortering af plastik, er der mange danskere, der forestiller sig, at genanvendelse er en magisk løsning, hvor man putter plastik ind, og så kommer der gode ting ud, men det syn harmonerer ikke med virkeligheden, siger Anne Aittomaki.

”Vi bruger alt for meget plastik i verden i dag, og den allervigtigste ting er, at vi bringer vores forbrug af plastik ned. Vi har allerede passeret den planetære grænse for, hvor meget plastik kloden kan klare. Vi kommer ikke til at kunne genanvende mere, hvis ikke vi får mængderne ned, og så skal vi af med den skadelige kemi. Vi kan godt komme i mål, det kræver bare, at vi fokuserer på at løse vores overforbrug som det primære og herefter fornuftig og sikker genanvendelse af plastik.”

I begyndelsen af 2023 udgav FN rapporten ’Chemicals in Plastic – A Technical Report’. Rapporten opsætter nogle pejlemærker for, hvordan man kan sikre bedre genanvendelse. Bl.a. skal producenterne fortælle, hvilke kemikalier der er brugt til at producere de forskellige emballager og plasttyper. 

For plastik består ikke bare af olie. Under produktionen bliver der tilsat forskellige kemikalier, der eksempelvis gør det muligt at bøje plastikken, eller kemi, der sikrer, at ketchuppen ikke sidder fast på siden af flasken, men glider ned, når du vender ketchuppen på hovedet.

Forskere har kortlagt mere end 13.000 forskellige kemikalier i plastik, og en del af kemikalierne kan være skadelige for enten mennesker eller miljøet eller begge dele. 

”En ting er, at kemien er skadelig, det er noget skidt, men når vi ikke ved, hvilke kemikalier der er i forskellige slags plastik, ved vi ikke, hvad vi kan anvende plastikken til, og så er vi tilbage ved vejkeglen. Hvis vi ved, hvilke stoffer der er brugt i plastikken, bliver det nemmere at genanvende den i høj kvalitet bagefter,” siger Anne Aittomaki.

EU vil øge genanvendelsen af plastik

Næsten halvdelen af den plastik, vi smider ud hvert år, kommer fra vores forbrug af dagligvarer.

I Frankrig har man vedtaget en lov, der pålægger større butikker at have en vis mængde varer på hylden, hvor forbrugerne kan undgå emballage ved f.eks. selv at medbringe beholderen. En god løsning, når man f.eks. skal købe havregryn eller hårshampoo.

Det kan være en måde at sænke forbruget, samtidig med at vi også begynder at genanvende mere.

”Borgerne er begyndt med at sortere derhjemme, og de kan jo se, at bjerget af plastikaffald er stort, men det hjælper jo ikke, når vi får emballage, der umuligt kan genanvendes. Vi kunne starte med et forbud mod at lime eller svejse plastik sammen med andre materialer. Vi vil så gerne tale om en cirkulær økonomi, og lige nu er plastik ikke et cirkulært materiale. Det er, som om det kun er borgerne, der gør noget,” siger Anne Aittomaki. 

EU har vedtaget målsætninger, der skal få genanvendelsen af plastik højere op. I 2025 skal vi nå 50 % genanvendelse, og i 2030 skal 55 % af al plastik genanvendes. I 2025 træder det udvidede producentansvar for emballager tilmed i kraft.

De nye regler betyder, at det fremover er virksomhederne, der producerer emballagen, som skal betale for håndteringen af affaldet.

Målet er at tilskynde producenterne til at bruge emballage, der har en lavere belastning af klimaet og miljøet, forklarer Nana Winkler fra Brancheforeningen Cirkulær.

”Vi håber, der bliver et økonomisk incitament til at sikre god nok genanvendelse, når man designer emballager.”

Et emballagedirektiv løser ikke alle problemer, men samtidig står en ny generation af designere, der får mere uddannelse i cirkulær udnyttelse, på spring, ligesom der er opfindere, som forsøger at finde løsninger på plastikproblemet. 

F.eks. ved at findele plastikken på nye måder, så man kan bruge elektrolyse til at skille materialerne og få dem tilbage i kredsløb. 

Bliv ved med at sortere derhjemme

Du må endelig ikke stoppe med at sortere dit affald, selvom en del af plastikken altså ikke kan genanvendes.

Sådan lyder det både fra Nana Winkler fra Brancheforeningen Cirkulær og fra Morten Glasius.

”Det, der ikke kan genanvendes i dag, kan vi måske genanvende i morgen. Hvis plastik først ender i skraldespanden med restaffald, får det ikke en chance, så danskerne må endelig ikke stoppe med at sortere,” siger Morten Glasius.

Selv om emballagen bliver mere ensartet, og de teknologiske løsninger til genanvendelse bliver bedre og bedre, når vi dog aldrig op på 100 % genanvendelse af plastikaffald, fortæller Nana Winkler.

”Vi når aldrig uendelig genanvendelse af plastik. Plastikpolymerer bliver også slidte, når de er blevet genanvendt mekanisk mange gange. På et tidspunkt skal noget plastik kasseres eller behandles ved andre processer, hvor plast nedbrydes i de oprindelige bestanddele. Vi skal blot sikre, at plastik får så langt et liv som muligt, og at vi gør noget fornuftigt med plastikken den dag, vi ikke kan genanvende den længere."