10 ting, du ikke vidste om plastik

1. Melamin kan ikke genanvendes

Melamin er hærdet plast, som ikke kan genanvendes sammen med anden plast. Hærdet plast kan nemlig ikke smeltes om. Udsættes det for høje temperaturer, vil det i stedet forkulle. Skåle og service af melamin, f.eks. de klassiske margretheskåle, skal derfor sorteres som restaffald.

Kilder: Kredsløb og Plastindustrien 

2. 51 kilo plastik om året

Plastik fylder meget i skraldespanden, når du løfter låget. En gennemsnitlig dansk husstand bruger 51 kilo plastik om året. Mængden af plastik, vi indsamler, stiger: I 2015 indsamlede kommunerne 19.000 tons plastikaffald, i 2019 var tallet vokset til 50.000 tons. 

Kilde: Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk

3. Bioplast og bionedbrydelig plast er ikke det samme

Selvom man kunne tro, at bioplast og bionedbrydelig plast er det samme, gør det sig ikke altid gældende. 

Bioplast er lavet af biomasse, som typisk stammer fra fødevarer som majs, korn eller sukkerrør. De plantebaserede plasttyper kan bl.a. bruges til fremstilling af emballage, poser, flasker og plantefolier. Som udgangspunkt kan bioplast ikke nedbrydes i naturen, men genanvendes på linje med andre typer plast.

Bionedbrydelig plast er enten lavet af biomasse, olie eller gas – eller en blanding heraf. Den bionedbrydelige plast kan nedbrydes af bakterier eller svampe og for eksempel blive til biologisk materiale, vand, CO2 eller metan, men kun under helt bestemte forhold.

Kilder: Aarhus Universitet og Plastindustrien

4. Bionedbrydelig plast nedbrydes ikke i naturen

Bionedbrydelig plast er langtfra en god løsning for den grønne omstilling i Danmark, for den bionedbrydelige plast forsvinder ikke – som man ellers kunne tro – som dug for solen, når den rammer skovbunden. Bionedbrydelig plast nedbrydes kun korrekt under bestemte forhold på industrielle anlæg, og ofte tager denne proces et par måneder. I naturen vil det tage mange år, før den bionedbrydelige plast bliver nedbrudt. Når bionedbrydelig plastik nedbrydes, bliver den til bittesmå stykker plastik – i princippet bliver den til mikroplast, der til sidst kan ende i havet. 

Kilde: Plastic Change, Plastindustrien og Teknologisk Institut

5. To gange om året stiger salget af plastikposer

Siden 2010 er salget af plastikposer i Coops butikker faldet med mere end 50 procent. To gange i løbet af året stiger salget dog en anelse. Det sker, når jule- og påskevarerne skal fragtes hjem, og de medbragte bæreposer viser sig at være for små eller få.

Kilde: Coop Analyse

6. Vores plastikaffald eksporteres til udlandet

I Danmark kan vi ikke selv håndtere alt vores plastaffald. Derfor sender vi plastaffald til udlandet, bl.a. Tyskland og andre europæiske lande. Omkring 100.000 tons af de ca. 350.000 tons plastaffald, vi hvert år smider ud i de danske husholdninger, sendes ud af landet.

I løbet af 2023 kan det dog blive fortid. Byggeriet af Danmarks største plastsorterings- og genanvendelsesanlæg er i fuld gang i Esbjerg, og med det nye anlæg vil vi være i stand til selv at kunne håndtere størstedelen af det danske plastaffald inden for landets grænser. 

Kilder: TV2 Kosmopol, Plastic Change, Jorton og Danmarks Statistik

7. Plastik forlænger holdbarheden på madvarer

Er et salathoved pakket i plastik, holder det op til 7 dage efter plukning. Et salathoved uden plastikemballage holder sig frisk i 36 timer, inden bladene bliver bløde og triste. Det samme gør sig gældende for alt fra gulerødder til æbler. Produktion af plastik har en miljøpåvirkning, men emballages klimabelastning er langt mindre end den belastning, det vil være for klimaet, hvis maden endte som madspild. 

Kilde: DTU

8. Bionedbrydelig plastik skal ikke sorteres som plastaffald

Lægger man bionedbrydelig plastik i plastikaffaldet, ødelægger man muligheden for at genanvende plastik, da bionedbrydelig plastik på grund af indholdsstoffer i plastikken gør genbrugsplastik svag. Bionedbrydeligt plastik skal derfor sorteres som restaffald. 

Kilde: Plastic Change

9. Under halvdelen af en sodavandsflaske er genbrug

Knap halvdelen af al den plastik, der bruges til sodavandsflasker i Danmark, kommer fra genanvendelse. I EU er målsætningen, at 25 procent af al plastikken i flasker til læskedrik skal være genanvendt plastik, men Bryggeriforeningen har en målsætning om, at halvdelen af al plastik i plastikflaskerne skal være genanvendt. 

Kilde: Bryggeriforeningen

10. Coops plastikaffald bliver til bæreposer

Køber du en bærepose, når du handler i en af Coops mange butikker? Så er den af genanvendt plastikaffald fra Coops butikker. Siden 2020 har Coop nemlig indsamlet plastik fra især supermarkeder, men også lagre. Plastikken bliver omdannet til ny plastik og genanvendt i bæreposer. Plastikaffaldet kommer især fra folie, der bliver brugt om pallerne med varer, som Coop sender fra lager til butik. 

Kilde: Coop til Ritzau