Redaktionen anbefaler






Bionedbrydelig plastik har ofte ringere egenskaber end andre typer plastik, når det kommer til for eksempel holdbarhed, bæreevne og styrke. Det fortæller Mogens Hinge, der er lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.
»Når plastikken er bionedbrydelig, bliver den jo designet med henblik på at skulle gå i stykker i stedet for at skulle kunne holde længe. Man går altså ofte på kompromis med de egenskaber, som vi normalt forventer af plastik,« siger han.
Det er for eksempel ikke særlig smart, hvis man har pakket sine indkøb i supermarkedet, og bæreposen revner og går i stykker, inden man er kommet hjem med sine varer – blot fordi man har genbrugt den flere gange.
Sammen med kolleger har Mogens Hinge undersøgt, om bionedbrydelig plastik er et godt alternativ til de plastikduge, som mange grøntsagsavlere beskytter deres grøntsager med på marken. I praksis blev den bionedbrydelige plastik hurtigt nedbrudt af solen til mindre stykker, og det var svært at indsamle plastikken, fordi den blev sprød og revnede. Resultatet var, at plasten ikke kunne genbruges. En dug af almindelig plastik holder omkring 5 år, hvorefter plastikken kan genanvendes.
Desuden kræver mange bionedbrydelige plasttyper helt specifikke forhold for at blive nedbrudt. Det kan for eksempel være, at der skal være bestemte bakterier, enzymer eller en helt bestemt temperatur,
for at plasten nedbrydes. Er disse forhold til stede, kan nogle typer af bionedbrydelig plastik blive nedbrudt på få dage. Men det kræver altså anlæg med specielle komposteringsforhold, som afviger fra, hvad der er i naturen.
»Mit bud er, at den grønne dagsorden fylder så meget dag, at bionedbrydelighed bliver et argument i sig selv. Jeg tror, man laver et narrativ om, at hvis det er bionedbrydeligt, så forsvinder det bare – og problemet med plastik i naturen vil fordampe foran dig, som en isterning på en varm sten. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.«
Mogens Hinge, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.
Ender den bionedbrydelige plastik i naturen, er det langtfra uproblematisk, selvom nogle måske kan have den opfattelse, fortæller Mogens Hinge. Mange af de bionedbrydelige plasttyper kræver som nævnt specifikke forhold, som ikke er til stede i naturen, for at blive nedbrudt. Og selv hvis plasten er skabt til at blive nedbrudt under naturlige forhold, er det ikke sådan, at den bare forsvinder på et par dage. For de fleste bionedbrydelige plasttyper vil der gå 5 til 10 år, før det er væk, siger Mogens Hinge uden dog at kunne være helt specifik. Det er kortere tid, end hvad der gælder for almindelig plastik. Men at nedbrydningen går hurtigere, betyder også, at plastikken hurtigere bliver findelt og forvandlet til mikroplast, som kan være til gene for dyr og mikroorganismer i området, pointerer Mogens Hinge.
Der er desuden en risiko for, at nedbrydningsprodukterne fra den bionedbrydelig plastik kan skabe problemer i naturen, da de potentielt frigives hurtigere og dermed opnår højere koncentration. Igen er dette meget afhængigt af, hvilken plastiktype der er tale om.
Kilder: Aarhus Universitet og Plastindustrien
En bionedbrydelig plastikpose kan som regel ikke bruges ret mange gange – den bliver jo nedbrudt. Desuden er det svært at genanvende plastikken, når den er nedbrudt. En almindelig plastikpose kan derimod genbruges mange gange - og når den er udtjent, kan plasten, den er lavet af, genanvendes og blive til nye plastprodukter. Det ville potentielt kræve langt flere bionedbrydelige plastikposer, hvis de skulle erstatte almindelige plastikposer i hverdagen.
Men er fremstillingen af bionedbrydelig plastik så ikke mindre belastende end fremstillingen af almindelige poser? Nej, ikke generelt set, siger Mogens Hinge og pointerer, at bionedbrydelig plastik ligesom almindelig plastik oftest er baseret på olie.
Kilde: Mogens Hinge, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10