Genbrug kan være med til at accelerere vores tøjforbrug

Trods vækst i gensalg  af tøj, vokser produktionen og forbruget af nyt tøj 

2 par bukser, 1 blomstret sommerkjole til weekenden og nogle bluser, så der er lidt ekstra at vælge imellem i klædeskabet. Alt sammen til under 500 kr. Det er næsten dumt at lade være. Og så er det endda genbrug, så du kan fint shoppe lidt ekstra med god samvittighed.

For genbrug er jo per definition bedre for klimaet og miljøet, ikke?

Jo, som udgangspunkt. Men det er vigtigt at have nuancerne med, siger ph.d.-stipendiat ved Det Kongelige Akademi Mette Dalgaard Nielsen, der skriver ph.d.-afhandling om gensalgsmarkedet og skabelsen af en cirkulær tekstiløkonomi.  

»På trods af væksten i gensalg ser vi generelt, at produktionen og forbruget af nyt tøj vokser. Samtidig bliver tøjet brugt mindre og kasseret hurtigere, affaldsmængderne øges – og det hele i et accelereret tempo. På den måde kan stigningen i genbrug og gensalg bidrage til en falsk tro på forbedring ved at sløre, at problemerne stadig vokser i omfang,« siger hun.

Vi impulsshopper og overforbruger ofte genbrugstøj

I hvilket omfang genbrug kan være med til at reducere tøjproduktionens negative aftryk på klima og miljø, afhænger altså i vid udstrækning af, hvordan vi genbruger, og ikke mindst, om genbruget er med til at reducere henholdsvis vores eget og det samlede tøjforbrug. Desværre ser det ikke umiddelbart ud til at være tilfældet i nævneværdigt omfang, lyder det.   

»Der er indikationer på, at vi ofte impulsshopper og overforbruger genbrugstøj. Og den vækst, vi ser i genbrugs- og gensalgsmarkedet, kan på nogle måder være med til at legitimere både virksomhedernes stigende produktion og forbrugerens høje forbrug under dække af, at der er et genbrugs- og gensalgsmarked, der samler produkterne op,« siger Mette Dalgaard Nielsen.

Fast fashion har skruet produktion og forbrug i vejret

Okay, så er banen kridtet op. Lad os dykke mere ned i, hvorfor genbrug ikke nødvendigvis er god brug. Og bare rolig, du får også råd til gode genbrugsvaner sidst i artiklen.

De seneste årtier har der i tøjindustrien udviklet sig et fænomen, der har fået navnet fast fashion. Det dækker over en konstant introduktion af nye kollektioner og nedsatte varer, der rammer markedet i høj hast og hyppigt sættes på tilbud. Der er tale om tøj, der ofte er skabt til en kort fornøjelse og lavet i lav kvalitet, fortæller Mette Dalgaard Nielsen.

»Produkterne er typisk superbillige, og det betyder, at det ikke er det enkelte produkt, men volumen, der gør dem til en god forretning for producenterne. Det gør produkterne nemme at sælge, men betyder samtidig, at de hurtigt taber værdi – både for virksomhederne og for brugerne, som måske ofte køber et stykke tøj, fordi det er billigt, mere end fordi det er noget, de står og har behov for.«

Tekstilsektoren tilskrives alt fra 2 til 10 procent af de globale CO2-udledninger

Der er stor tvivl om tekstilsektorens klimabelastning. Men sektoren tilskrives alt fra 2 til 10 procent af de globale CO2-udledninger, ifølge det amerikanske medie EcoCult, og siden 1980 er produktionen af tekstiler 3-doblet, ligesom vores forbrug er skudt i vejret. Derfor er det umiddelbart glædeligt, at salget af tøj fra genbrugsbutikker og gensalgsplatforme som f.eks. Trendsales og Den Blå Avis er steget. For det kunne tyde på, at vi er blevet mere bevidste om tøjindustriens klima- og miljømæssige belastning. 

Men hvis man skal sætte det meget simpelt op, så bliver købet af en genbrugsbluse kun miljømæssigt bedre i det øjeblik, den erstatter et nykøb af en lignende bluse, siger Nynne Nørup, der er adjunkt ved Aalborg Universitet med speciale inden for tekstiler, affald og ressourceoptimering.

»Hvis du bare køber den, fordi den er billig, men egentlig ikke har brug for den, og du stadig køber meget af dit tøj fra nyt, så hjælper det jo marginalt på at flytte noget som helst,« siger hun og fortsætter:

»Kigger vi på det samlede marked, så er der en gruppe af meget klima- og miljøbevidste forbrugere, som primært køber genbrugstøj, og de skal have den anerkendelse, de fortjener. Men overvejende er der nok en tendens til, at vores genbrugskøb generelt ikke er den store erstatning for noget andet.«

Utopisk at tro, genbrug kan løse overforbrug og -produktion

Danskerne køber i gennemsnit 10,9 kg tøj om året, svarende til i alt 66.384 tons, viste en kortlægning fra Miljøstyrelsen i 2018. Men vi bruger langtfra alt det tøj, vi køber. Faktisk er 40 procent af tøjet i danskernes klædeskabe inaktivt og kommer altså sjældent eller aldrig ud i dagens lys, viste en undersøgelse fra Forbrugerrådet TÆNK i 2022.

Det er forskelligt, hvor ofte vi får ryddet ud i vores tøj – det kunne jo være, man en dag fik brug for den gule nederdel, der sidder lidt for stramt. Men når vi endelig gør det, er vi gode til at donere til velgørenhed. Det er selvfølgelig indiskutabelt positivt, hvis tøjet kan blive gensolgt og få nyt liv – og samtidig genererer midler til nødhjælp i verdens brændpunkter. Og så kan vi ovenikøbet have god samvittighed. Men også her er der en indbygget potentiel faldgrube ved genbrugsmarkedet, siger Nynne Nørup. Nemlig at vi bevidst eller ubevidst kan opnå en følelse af aflad ved donationen eller videresalget, som kan bruges til at retfærdiggøre vores forbrug.

»Man kan både tænke: »Det er ikke så slemt, at jeg har en masse tøj liggende, for jeg afleverer det jo på et tidspunkt, så andre kan få glæde af det.« Og når man så har givet det væk eller solgt det, kan man tænke: »Nu har jeg gjort en god gerning, så nu kan jeg gå ud og købe noget nyt med god samvittighed.« Men i virkeligheden burde man have fokus på at begrænse sit forbrug,« siger hun.

Der bliver produceret 80-100 milliarder stykker tøj årligt

Samtidig skal der være nogen til at købe genbrugstøjet, hvis det skal have en effekt, men vi køber langtfra lige så meget tøj, som vi afleverer. Og når vi har så gigantiske mængder tøj, så kan genbrugsmarkedet nok være med til at levetidsforlænge noget af det, men vil aldrig for alvor være stand til reducere i mængderne, siger Nynne Nørup. 

»Der bliver produceret 80-100 milliarder stykker tøj årligt ifølge forskellige estimater, og på den baggrund er det utopisk at tro, at genbrug kan løse problemet.« 

Og nu kommer vi til en pointe, som måske gør ondt at høre: Allerhøjst 20 procent af det tøj, vi donerer til velgørenhed, bliver solgt herhjemme. En stor del af tøjet bliver i stedet solgt videre til mellemhandlere i eksempelvis Østeuropa og forsøgt afsat dér. Men på verdensplan er den endelige station for meget af det tøj, som vi ikke længere gider gå med i Vesten, tredjeverdenslande som eksempelvis Ghana.

Ifølge den engelske avis The Guardian ankommer omkring 15 millioner stykker tøj ugentligt til det afrikanske land via mellemhandlere. Tøjet, som er af blandet kvalitet, kommer blandt andet fra USA, Storbritannien, EU og Kina. Størstedelen bliver forsøgt solgt i hovedstaden Accra på det gigantiske marked Kantamanto. Det er imidlertid langtfra det hele, der bliver solgt – kvaliteten er ofte for ringe selv til det afrikanske marked. Derfor lander omkring 40 procent af tøjet ifølge den afrikanske NGO the OR Foundation i stedet på lossepladser eller som affald i byens afløb. En del af tøjet ender dermed også i havet og bliver skyllet op på stranden. De mange tons tøjaffald udgør en »miljømæssig katastrofe«, ifølge Accras direktør for affaldsindsamling, Solomon Noi. Tidligere i år talte han på Change NOW-konferencen i Paris for at adressere problemet med aflagt tøj fra Vesten, som i det afrikanske land har fået navnet »Obroni Wawu«, den døde, hvide mands tøj. 

Gensalgsplatforme kan være greenwashing

Det tøj, vi donerer, har generelt en lavere kvalitet end tidligere. Det mener i hvert fald Steen Trasborg fra Trasborg Danmark, der er Skandinaviens førende firma, når det kommer til at sortere og indsamle genbrugstøj. Steen Trasborg, som har sorteret genbrugstøj i over 40 år, peger på fast fashion som den primære årsag: Kvaliteten af det nyproducerede tøj er simpelthen blevet ringere, som han siger til netmediet Zetland.

Samtidig kan det hænge sammen med, at det bedste tøj i højere grad sælges videre privat på loppemarkeder, i kommercielle genbrugsbutikker eller på gensalgsplatforme som Trendsales, hvor vi selv kan tjene penge på vores brugte tøj. Eller ikke særlig brugte tøj. For faktisk ligger der rigtig meget tøj på gensalgsplatformene, som aldrig er blevet brugt eller kun er blevet brugt meget lidt. Det fortæller rådgiver og researcher Tanja Gotthardsen, som blandt andet sidder i Forbrugerrådet TÆNK’s advisory board for kampagnen Sammen mod tøjspild og har assisteret det Europæiske Miljøagentur i arbejdet med rapporter på tekstilområdet. Og så er spørgsmålet, om genbrugstanken er ret meget værd.

Tøj bliver ikke klima- og miljøgratis, bare fordi det hurtigt skifter ejer

»Med forkortet brug hos den enkelte forbruger er genbrug ikke nødvendigvis god brug. Tøjet bliver jo ikke klima- og miljøgratis, bare fordi det hurtigt skifter ejer – og slet ikke, hvis den første ejer går ud og køber nyt, lige så snart tøjet er solgt videre. På den måde bliver gensalgsplatformene bare endnu en mulighed for at finde gode tilbud, købe nyt og skifte ud,« siger hun. 

Tanja Gotthardsen henviser desuden til en undersøgelse om amerikanske forbrugeres adfærd på gensalgsplatforme, der viste, at 46 procent havde overvejet tøjets gensalgsværdi, allerede inden de købte et stykke tøj.

De seneste år er flere tøjbrands også begyndt at oprette gensalgsplatforme, hvor såkaldte preloved styles kan blive solgt videre og få nyt liv. Men ifølge ph.d.-stipendiat ved Det Kongelige Akademi Mette Dalgaard Nielsen skal man være påpasselig med at udråbe dem til klimadukse af den grund.

»Hvis initiativet for alvor skal være grønt, kræver det, at det samtidig lykkes at øge brugen af produkterne og forlænge deres levetid, så behovet for at producere og købe nyt generelt falder. Men hvis virksomhederne fortsætter med »business as usual« og måske ligefrem lokker med rabatkuponer til køb af nyt for at skaffe produkter til deres gensalgsservice, kan tiltaget i stedet gøre ondt værre,« siger hun.

Køb brugt og nyt med samme mindset

Selvom du køber tøj i en genbrugsbutik eller fra en gensalgsplatform, er det altså ikke nødvendigvis en gratis omgang set i et klima- og miljømæssigt perspektiv. Vi bliver nødt til samtidig at være opmærksomme på omfanget af vores forbrug. Tommelfingerreglen er egentlig enkel: Uanset om du køber nyt tøj eller brugt tøj, handler det i bund og grund om at købe lidt, men godt, lyder det fra rådgiver og researcher Tanja Gotthardsen.

»Vælg dit tøj med kræsenhed. Det handler ikke om askese, men om at unde dig selv det bedste, så stil krav til kvalitet, pasform og komfort, så du ikke får fat i noget tøj, der kommer til at samle støv eller taber formen efter et par vaske,« siger hun og fortsætter:

»Og prøv eventuelt at overveje, hvorvidt materialet passer med de brugsegenskaber, du gerne vil have. Ligesom en bikini i 100 procent bomuld kan blive en rimeligt tung, uformelig og upraktisk affære, når den bliver våd, kan man også overveje, om man virkelig har lyst til at iføre sig en plasticpose i 25 graders varme, næste gang man står med polyestersommerkjolen.«

Kan du finde genbrugstøj, der lever op til ovenstående kriterier, så er det klart at foretrække, understreger ph.d.-stipendiat ved Det Kongelige Akademi Mette Dalgaard Nielsen og fortsætter:

»Men hvis man føler, man går på kompromis, og tøjet alligevel ikke rigtig passer, så man måske skal have 5 par brugte og et par nye jeans for at føle, man kommer hjem med noget, man kan bruge, så er det ikke rigtig en løsning, der batter.«

Husk samtidig på, at der i hvert eneste stykke tøj er bundet ressourcer. Uanset om tøjet er nyt eller genbrug, har det f.eks kostet energi, litervis af vand og arbejdskraft at fremstille lige netop det stykke tøj. Og uanset om du shopper amok i nyt tøj eller genbrug, så er det med til at opbygge de volumener af »døde ressourcer«, vi har liggende bagest i skabet, og det er tøjspild, påpeger Mette Dalgaard Nielsen.  

Man kan nå langt ved at tænke over, om man er den, der er bedst til at varetage den ressource, som hvert stykke tøj er. Er det bedste, at det kommer hjem og bo hos dig? Eller er der nogle andre, der kan honorere de ressourcer, der bor i produktet, bedre?« siger Mette Dalsgaard Nielsen.