Samvirke 1969: Da parykker var populære

Eget hår er kedeligt

Sophia Loren, Elizabeth Taylor og andre af 1960’ernes store kvindelige idoler fandt tilsyneladende deres eget hår så kedeligt, at de hellere ville gå med paryk. Det fik mange af samtidens kvinder til også længes efter andres hår.

»Parykmoden har gjort kvindehår til en mangelvare,« forklarer Samvirke i 1969, på et tidspunkt hvor mange kvinder altså tager håret af, når de går i seng.

Artiklen afslører, at verdens sundeste hår findes på kvinder i de italienske og schweiziske bjerge. Det sydeuropæiske hår er derfor populært til parykker, og opkøbere betaler de lokale kvinder, der lader sig klippe, cirka 50 kroner for 100 gram naturlig blødt og mindst 40 centimeter langt hår. Håret sælges videre til grossister for det tidobbelte beløb.

Hår fra storbyernes karrierekvinder er derimod ikke meget værd, siger eksperter i artiklen. Håret på hoveder, der holder til i storbyen udsættes for alt for meget støj, stress og andre psykiske påvirkninger, lyder forklaringen på den ringe kvalitet.

Den store efterspørgsel på hår betød, at langt billigere parykker af nylon og andre plastmaterialer også blev populære.